Annonce
112

Farlige fanger i topsikret Horsens-fængsel sultestrejker

Indsatte i den særligt flugtsikre afdeling i Statsfængsel Østjylland ved Horsens har mandag indledt en sultestrejke.

Det bekræfter fængselsinspektør for den topsikrede østjyske afsoningsinstitution, Jørgen Bang.

- Indsatte på vores særligt sikrede afdeling har meddelt os, at de ikke agter at indtage fast føde, siger fængselsinspektøren til Ritzau.

Syv indsatte på den særligt flugtsikre afdeling er ifølge en lydoptagelse sendt til Ritzau utilfredse med forholdene i fængslet.

Sultestrejken er startet "i protest mod de nedværdigende, vanærende og umenneskelige afsoningsforhold, der hersker på den særligt sikrede afdeling", siger fangernes talsmand Hans Enrico Nati på den fælles erklæring fra fængslet.

Nati er kendt som "Danmarks flugtkonge", fordi han utallige gange er flygtet fra danske fængsler.

En del af utilfredsheden hos fangerne i afdelingen drejer sig ifølge erklæringen om mangel på information i hverdagen.

- Alt herinde foregår i uvished. Vi ved ikke noget om, hvornår vi skal lave vores aftensmad: er det klokken 14 eller klokken 19? Heller ikke, hvornår vi skal til kondi, til læge, på gårdture og så videre, siger Hans Enrico Nati på optagelsen.

- Disse afsoningsforhold rammer de indsatte så hårdt psykisk, at nogle af dem nærmer sig vanviddets dybe afgrund, lyder det videre fra fangetalsmanden.

Billedet af den uvisse hverdag er dog helt planlagt fra fængslets side.

- De daglige rutiner på vores særligt sikrede afdeling skifter tidspunkter af sikkerhedsmæssige grunde. Netop for at de ikke kan bruges af de indsatte til at planlægge ud fra noget, der er tidsangivet på forhånd, i forsøg på undvigelse, siger Jørgen Bang.

Sultestrejken sætter et andet rutinemæssigt alarmberedskab i gang bag murene i det jyske superfængsel i byen Enner.

- Vi har et ansvar over for de indsattes helbred. Det vil sige, at vi har nogle rutiner, vi sætter i gang, når en eller flere personer meddeler, at de ikke ønsker at indtage fast føde. Det gælder selvfølgelig også fængselslægen, siger Jørgen Bang.

For manden, der trods de mange flugtforsøg har siddet over halvdelen af sit 48-årige liv bag tremmer, er det helt nyt at tage protestmidler som sultestrejke i brug.

- Jeg har i de 20-25 år, jeg har afsonet i danske fængsler, aldrig oplevet en fælles sultestrejke eller selv deltaget i en, fordi jeg anser det som en desperat handling, siger fangetalsmand Hans Enrico Nati på lydoptagelsen.

Den eneste indsatte på afdelingen, der ifølge Nati ikke medvirker i sultestrejken, er den såkaldte Amagermand, Marcel Lychau Hansen, der afsoner en livstidsdom for drab og voldtægt og i juli i fjor blev rykket til Jylland.

- Han betragtes ikke som en del af fællesskabet for de særligt sikrede, ingen kommunikerer med ham, og vi mener han er fejlplaceret, siger Hans Enrico Nati på lydfilen.

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem