En 67-årig mand fik tilsyneladende en ordentlig omgang tæsk af sin 46-årige nabokone i Nørreballe.
En 67-årig mand med bopæl på Østoftegade i Nørreballe meldte i går sin 46-årige nabokone for vold. Anmeldelsen gik ud på, at nabokonen torsdag eftermiddag op til sankthansaften var kommet ind i hans bryggers og havde tildelt ham cirka 15 knytnæveslag i ansigtet, så han var tumlet omkuld og ramt baghovedet ind i en væg og skulderen ind i oliefyret.
Da han rejste sig igen, fik han yderligere fem knytnæveslag. Politirapporten melder ikke noget om, hvad nabostriden handler om.