Annonce
112

Finanstilsynet og Roskilde Bank krydsede klinger i 2006

Den adm. direktør i statens selskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, afgiver forklaring i Østre Landsret i sagen om enorme tab i Roskilde Bank. Spørgsmålene drejer sig om dengang, han var chef for Finanstilsynet (arkivfoto). Foto: Polfoto/Valente Ditte

Der var kurrer på tråden mellem Finanstilsynet og Roskilde Bank, lang tid før banken kollapsede.

Roskilde Banks mangeårige og magtfulde direktør Niels Valentin Hansen og Finanstilsynet var på kollisionskurs allerede i 2006.

Her nægtede banken pure at følge en anvisning fra Finanstilsynet i et træk, som Finanstilsynets daværende chef, Henrik Bjerre-Nielsen, aldrig havde oplevet før.

Det fortæller han fra vidneskranken i en større erstatningssag mod bankens tidligere ledelse.

Konflikten opstod, efter at banken blev pålagt at skaffe mere kapital, fordi dens udlån var store og risikable. Banken sendte en meddelelse ud om, at den rejser mere kapital.

- Vi mener, at meddelelsen kan læses, som om at man rejser mere kapital for at kunne vokse endnu mere. Vi mener ikke, at den afspejler det forhold, at banken rejste kapital for at dække sit behov, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Finanstilsynet og Fondsrådet krævede derfor, at Roskilde Bank sendte en ny meddelelse ud, hvor det fremgår.

- Så svarede banken, at den ville ikke sende en korrigerende meddelelse. Det var vi meget overaskede over.

- Jeg erindrer ikke, at jeg hverken før eller efter har oplevet en bank, der bare sagde: Det vil vi ikke, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Finanstilsynet indkaldte derefter Niels Valentin Hansen til møde. Her sagde tilsynet, at hvis banken ikke selv sendte en meddelelse ud, ville tilsynet gøre det.

- Det gjorde vist så meget indtryk på Valentin, at han sagde ja til at udsende en meddelelse, siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Sagen om Roskilde Bank udløber af dens spektakulære krak i 2008.

Efter en aggressiv vækst op til finanskrisen faldt banken fra hinanden. Det efterlod aktionærer og ikke mindst statens skraldeselskab, Finansiel Stabilitet, med enorme tab.

Niels Valentin Hansen og bankens tidligere bestyrelse er sagsøgt for en rund milliard plus renter af netop Finansiel Stabilitet, der overtog banken efter krakket.

Valentin Hansen og den tidligere ledelse er anklaget for at have svigtet i långivningen ved at have sat gang i voldsom vækst, ikke have haft en god nok styring på udlånet og ikke at have fulgt Finanstilsynets advarsler.

  • Henrik Bjerre-Nielsen vidner i banksag
    Den adm. direktør i statens selskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, afgiver forklaring i Østre Landsret i sagen om enorme tab i Roskilde Bank. Spørgsmålene drejer sig om dengang, han var chef for Finanstilsynet (arkivfoto). Foto: Polfoto/Valente Ditte
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele