Et cargofly har beskadiget halepartiet i forbindelse med, at det lettede i Københavns Lufthavn.
Københavns Lufthavn har udsendt alarm om en flyulykke, efter et cargofly søndag slog halepartiet i jorden i forbindelse med, at det lettede.
Trods startulykken lykkedes det flyet at komme på vingerne, men det er nu ved at vende, oplyser Københavns Brandvæsen.
- Det forsøger nu at komme ned igen for at få undersøgt, hvor alvorlige skaderne på haleroret er, siger brandvæsnets vagthavende.
Lufthavnens beredskab er fuldt aktiveret oven på meldingen om ulykken.
/ritzau/