Annonce
112

Fører af vandscooter fængsles efter dødsulykke i Københavns Havn

Det var en båd fra udlejningsfirmaet GoBoat, som lørdag blev påsejlet af en vandscooter. Ulykken fik fatale følger for to amerikanske kvinder. Foto: /ritzau/Jens Dresling

To amerikanske kvinder mistede livet, da vandscooter med høj fart påsejlede den udlejningsbåd, de sad i.

Efter dødsulykken i Københavns Havn er en 24-årig fører af en vandscooter blevet varetægtsfængslet til 1. juni.

Det er resultatet af et grundlovsforhør søndag aften i Københavns Byret.

Den 24-årige sigtes af politiet for dobbelt uagtsomt manddrab, for hensynsløst at have udsat andre for livsfare og for at have undladt at hjælpe personer i nød.

På en vandscooter sejlede han lørdag aften med høj fart ind i en langsomt sejlende udlejningsbåd med flere personer.

To amerikanske kvinder, der befandt sig i båden, mistede livet. De er i begyndelsen af 20'erne, oplyser politiet søndag aften til Ritzau. Begge var i Danmark på skoleophold.

Den ene kvinde, der pådrog sig kraniebrud, døde lørdag aften. Den anden døde på Rigshospitalet natten til søndag af sine kvæstelser.

Det er mandens fortid, som dommeren henviser til som begrundelse for varetægtsfængslingen. Han er tidligere blevet dømt for farlig vold og for røveri.

Der er risiko for, at den 24-årige på fri fod atter vil begå personfarlige handlinger, mener dommeren ifølge anklager Anders Larsson.

I retten har manden grædt, men har ikke ønsket at udtale sig, har flere medier rapporteret. Han nægter sig skyldig.

Lørdag aften sejlede en gruppe på seks vandscootere - eller jetski - ind i havnen. De skabte opmærksomhed og frygt. Ifølge politiets oplysninger blev der sejlet med i hvert fald 55 kilometer i timen. Og den 24-årige styrede altså den scooter, der ramte udlejningsbåden fra firmaet GoBoat.

Syv andre - seks mænd og en kvinde - sigtes ligeledes for at have udsat andre i havnen for livsfare på grund af den høje fart.

Alle er dog blevet løsladt af anklageren, efter at de har afgivet forklaring i grundlovsforhøret. Han spurgte ifølge ekstrabladet.dk igen og igen ind til farten, men fik ingen præcise svar.

- Jeg sejlede ikke vildt, bedyrede en af de sigtede.

Til politiet har den 24-årige sagt, at han forsøgte at undvige udlejningsbåden. Han gik i panik efter påsejlingen og satte ligesom de andre kursen mod Brøndby Havn. Her blev de alle anholdt.

  • To personer har mistet livet i ulykke i Københavns havn
    Det var en båd fra udlejningsfirmaet GoBoat, som lørdag blev påsejlet af en vandscooter. Ulykken fik fatale følger for to amerikanske kvinder. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud