Annonce
112

Fører af vandscooter tiltales for to kvinders død

To amerikanske kvinder mistede livet ved en ulykke 6. maj i Københavns Havn. De blev mindet med blomster. Foto: /ritzau/Riordan Boll Ivan/arkiv

Østre Landsret afviser at løslade 24-årig mand, der har siddet fængslet i fire måneder efter dødsulykke i havn

En 24-årig mand tiltales for uagtsomt at have dræbt to unge amerikanske kvinder med en vandscooter i Københavns Havn.

Han anklages også for sammen med syv bekendte at have udsat andre for livsfare ved at ræse hensynsløst rundt i havnen.

Det er kommet frem i et retsmøde i Østre Landsret torsdag. Her har dommerne bestemt, at den tiltalte fortsat skal være varetægtsfængslet.

Begrundelsen er, at han måske vil begå ny personfarlig kriminalitet, hvis han løslades. Københavns Byret har haft den modsatte vurdering.

Manden havde tårer trillende ned ad kinderne og svarede med grødet stemme, da han blev udspurgt af sin forsvarer.

- Sådan er han hver gang, jeg besøger ham i fængslet. Hans reaktion er meget præget af anger, konkluderede advokat Jane Ranum.

- Jeg skal ud og have noget psykologhjælp, sagde han, mens familiemedlemmer og bekendte lyttede fra tilhørerrækkerne. Han behandles med medicin.

Den 24-årige afviser ikke, at han førte den vandscooter, der 6. maj ramte en udlejningsbåd med stor kraft. Men han afviser, at han har begået uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Bag sig har han tre domme for vold, særlig farlig vold og senest for røveri. Og fortiden er afgørende for, at dommerne endnu ikke vil løslade ham.

- At han er psykisk påvirket, svækker ikke risikoen for gentagelse, sagde advokaturchef Vibeke Thorkil-Jensen. Derimod mente forsvareren, at fire måneders fængsling er nok:

- Fængslingen har virket. Når man spærres inde, er der en formodning for, at risikoen for gentagelse svækkes over tid, sagde Jane Ranum.

- Det har været et livsvendepunkt for ham, tilføjede hun.

Ved ulykken omkom to unge amerikanske kvinder, der var på studieophold i Danmark. Leah Bell, der kom fra delstaten Louisiana og var indskrevet på college i Californien, blev 18 år. Linsey Malia på 21 var fra delstaten Massachusetts.

Flere vidner har fortalt, hvordan en håndfuld vandscootere fræsede rundt i havnen. Nogle har anslået farten til 30-40 kilometer i timen, andre har talt om 50-60 kilometer i timen.

En gruppe unge amerikanere var ude at sejle med en lejet båd fra Go Boat. De blev bange, da en vandscooter sejlede tæt på, har en af de overlevende fortalt. De bad Linsey Malia, der sad ved rorpinden, om at sejle ind til siden, men så skete ulykken.

Den 24-årige mand har fortalt, at han havde gasset op, fordi han ville nå frem til de andre vandscootere, der var begyndt at sejle væk. Men han mistede kontrollen, har han sagt. Ifølge vidner fløj vandscooteren nærmest ind over rælingen på udlejningsbåden.

Han var ikke påvirket af alkohol eller narkotika, har det vist sig.

Hvornår straffesagen kan blive behandlet vides ikke. Forsvareren gætter på, at det først vil ske til foråret.

  • Blomster på kajkant efter dødsulykke
    To amerikanske kvinder mistede livet ved en ulykke 6. maj i Københavns Havn. De blev mindet med blomster. Foto: /ritzau/Riordan Boll Ivan/arkiv
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele