Belgiske koloniherrer lagde kimen til folkedrabet i Rwanda i 1994 ved at indfører identitetskort. 800.000 døde
* Den blodige konflikt mellem hutuer og tutsier i Rwanda i Afrika er blevet kaldt en skamplet på det 20. århundrede.
* Den 6. april 1994 blev Rwandas præsident, Juvénal Habyarimanas, fly ramt af to missiler nær lufthavnen i Kigali. Præsidenten blev dræbt, og det startede den uhyggeligt velorganiserede udslettelse af tutsier.
* Folkedrabet var planlagt af en lille hutuelite, der ikke ønskede at dele magten med tutsierne.
* I stedet valgte de at iværksætte en hadefuld kampagne mod tutsierne i landets aviser og radioer, der opfordrede alle hutuer til at gøre deres pligt og dræbe tutsierne.
* I løbet af 100 dage - fra 6. april til 18. juli - blev omkring 800.000 mennesker slået ihjel. Folk blev dræbt med macheter og håndgranater, og tusindvis af kvinder blev voldtaget.
* Cirka to millioner mennesker flygtede fra rædslerne i Rwanda til nabolandene. Flygtningestrømmen var så massiv, at tusindvis døde af sygdomme i flygtningelejre.
* Årsagen til folkedrabet i Rwanda i 1994 skal findes i historien om forholdet mellem de to store etniske grupper, der begge taler Bantusprog og overvejende er kristne.
* Før kolonitiden blev folks gruppetilhørsforhold afgjort af, om de havde kvæg eller var agerbrugere. Det var muligt at skifte gruppe, og samtidig kunne man gifte sig med hinanden.
* Belgierne indførte som koloniherrer identitetskort. På kortet stod der, om man var hutu eller tutsi. Folk blev låst fat i bestemte grupper, og da belgierne favoriserede først tutsierne og siden hutuerne, opstod der spændinger.
* Op gennem 1960'erne og 1970'erne var der flere massakrer, der var motiveret af etniske stridigheder.
* I begyndelsen af 1990'erne så det ud til, at hutuerne, som sad på magten, skulle dele den med tutsierne. Det fik konflikten, der udløste folkedrabet, til at blusse op igen.
Kilde: JP og Dansk Institut for Internationale Studier - Holocaust og folkedrab.
/ritzau/