Annonce
112

Formodet togkabeltyv kunne ikke finde job i Rumænien

Fattigdom i Rumænien drev mand til Danmark trods forbud mod indrejse. Her stjal han angiveligt S-togs-kabler.

Det var trange kår i hjembyen i det sydlige Rumænien og mangel på arbejde, der fik en 38-årig til at rejse fra sit hus, sin hustru og parrets to børn på fire og seks år og trodse det indrejseforbud, som manden har i Danmark.

Her i landet ville han efter eget udsagn ernære sig som flaskesamler, men ifølge anklagemyndigheden på Vestegnen har han også stået bag tyveri af kobberkabler fra S-togs-nettet.

I marts sidste år blev manden dømt for at stjæle S-togs-kabler og udvist af landet. Han vendte dog tilbage til landet allerede kort efter, og han blev siden dømt to gange. Først for at overtræde indrejseforbuddet og siden for brugstyveri.

I december blev han så sendt ud af landet igen, men han var ikke længe væk. Allerede i januar var han tilbage i Danmark, og det var her, at han ifølge anklagemyndigheden stod bag syv kabeltyverier af sammenlagt 350 meter kobberkabel.

Det medførte ifølge beregninger fra DSB, at 175.000 passagerer blev forsinket, og statsbanerne måtte bekoste 1,6 millioner kroner på at indsætte busser til at erstatte S-togene, mens de holdt stille.

At den 38-årige mand ikke just er nogen Krøsus, skinner klart igennem ved Retten i Glostrup. Hans senede ansigt bærer præg af et liv på kanten.

Han er desuden iført en T-shirt med påskriften "Projekt Udenfor", som er et gadeplansprojekt for hjemløse i København.

Manden nægter sig skyldig i anklagerne om tyveri. Gennem sin tolk forklarer han, at han godt nok har opholdt sig i området, hvor tyverierne fandt sted, men han har haft legitime formål - blandt andet har han samlet flasker.

Han fortæller derudover, at han hjemme i Rumænien er uddannet bygningsarbejder, men at det ikke er til at finde job. Hans hustru forsøger at tjene penge ved at indsamle genbrugstøj, som hun sælger videre.

Bliver manden dømt, står han formentlig til en straf mellem et og to års fængsel. Ud over tyveri er han nemlig også tiltalt for at forstyrre den kollektive trafik.

Der ventes dom onsdag eftermiddag.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder