En 82-årig mand afviste onsdag en tricktyv, der var gået ind i hans hjem.
En mand på 82 år fik onsdag eftermiddag afvist en tricktyv, der opsøgte ham i hans lejlighed på Parkvej.
Mellem klokken 14 og 15 ringede en kvinde på hans dør og gik ind. Hun sagde, at hun skulle låne hans toilet.
Lidt senere trak hun et plaster frem og satte på hans hånd. Hun fortalte ham, at hun skulle lave en undersøgelse.
Manden forlangte derefter, at hun skulle gå, og derefter forsvandt kvinden uden at tage noget med sig.
Kvinden beskrives som 170 centimeter høj og almindelig af bygning. Hun havde sort hår, talte dansk med accent og var iført bukser og en jakke.