Annonce
112

Forsvarer: Drabssag uden lig mangler afgørende bevis

Retten i Nykøbing Falster behandler en nævningesag mod en drabstiltalt mand. Men der er ikke fundet noget lig, og dermed mangler den rygende pistol, påpeger tiltaltes forsvarer. Foto: Free/Silas Fuglsbjerg, Ritzau

Hediga Morads eksmand er anklaget for at have dræbt hende i oktober 2015. Men liget er aldrig fundet.

Tvivlen skal komme en tiltalt til gode, og derfor bør en 41-årig syrisk mand, der er anklaget for drabet på sin forsvundne ekskone, frifindes.

Det siger den drabstiltaltes forvarer, Henrik Stagetorn, ifølge TV Øst. Han fremlægger fredag sine sidste bemærkninger i sagen, inden der falder dom lørdag.

Ekskonen Hediga Morad har været forsvundet siden 9. oktober 2015, hvor hun rejste fra Vejle til Vordingborg for at aflevere parrets to børn hos eksmanden.

Der er ingen tekniske beviser i sagen, og selv om anklager Anne Marie Fink har fremlagt en række indicier, der peger på mandens skyld, mener Henrik Stagetorn, at det ikke er nok.

- Der er ingen rygende pistol. Først og fremmest, fordi der ikke er fundet noget lig, siger han ifølge TV Øst.

Advokaten mener, at politiets efterforskning tyder på, at Hediga Morad stadig er i live, og at hun frivilligt er forsvundet.

Eksempelvis har kvinden for flere år tilbage forladt børn og mand i en periode, påpeger Henrik Stagetorn.

Anklageren mener derimod, at eksmanden har kvalt hende, dagen efter hun kom til Vordingborg og derefter kørt liget til Møns Klint.

Men hverken politiets undersøgelser af mandens bil eller området omkring Møns Klint har ført noget med sig, siger forsvareren.

Anne Marie Fink har også peget på en sms som et vigtigt bevis i sagen.

Kort tid efter Hediga Morads forsvinden blev en sms med beskeden om, at man ikke skulle lede efter hende, sendt fra hendes telefon til eksmandens.

Men en lektor i arabisk har efter en analyse vurderet, at det er sandsynligt tenderende til meget sandsynligt, at den drabstiltalte har skrevet beskeden.

Også her mener forsvarer Henrik Stagetorn, at tvivlen skal komme den drabstiltalte til gode.

Til sidst får den drabstiltalte det sidste ord i sagen. Han gør det klart, at han holdt af sin ekskone, selv om hun havde fundet en ny kæreste.

- Jeg er en mand, som elsker sin kone, mere end nogen kan forestille sig, siger den tiltalte ifølge TV Øst.

  • Retten i Nykøbing Falster
    Retten i Nykøbing Falster behandler en nævningesag mod en drabstiltalt mand. Men der er ikke fundet noget lig, og dermed mangler den rygende pistol, påpeger tiltaltes forsvarer. Foto: Free/Silas Fuglsbjerg, Ritzau
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele