Forsvarer: Landsret har fejlet i sag om udvisningsdømt afghaner

Skal en 37-årig afghaner, der har opholdt sig i Danmark i 24 år og ingen tilknytning har til Afghanistan, udvises for bestandigt for at have været i besiddelse af ulovlige våben i sit eget hjem?

Det spørgsmål gik igen og igen, da specialanklager Anne Risager og forsvarsadvokaten Martin Andersen onsdag fremlagde hver deres påstande i den principielle sag i Højesteret.

Højesteret skal kun kigge på udvisningen.

Forsvarsadvokaten mener, at landsretten fejlede, da den sidste år idømte den 37-årige tre års fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt for at have været i besiddelse af ulovlige våben i sin kælder.

Advokaten mener, at landsretten lagde "alt for stor vægt" på en advarsel om udvisning, som den 37-årige tidligere har fået i en anden sag om ulovlig våbenbesiddelse.

I byretten blev manden idømt to et halvt års fængsel og udvisning med indrejseforbud i seks år.

Selve forbrydelsen handler om, at politiet 15. marts 2021 fandt et større antal skydevåben, knive og ammunition i den 37-åriges kælder.

Tidligere er det kommet frem, at han har købt våbnene på udenlandske hjemmesider, fordi han syntes, de var pæne.

Den 37-årige har tidligere selv beskrevet det som en "dum" hobby. Han har aldrig skudt med våbnene.

Martin Andersens påstand er, at landsrettens straf nedsættes, således der ikke sker udvisning, men der tildeles en ny advarsel om udvisning.

Udvisningen for bestandigt er ude af proportioner, fordi manden har "nul" tilknytning til Afghanistan og ikke taler sproget, mener Martin Andersen, der lægger vægt på, at mandens forældre og bror er danske statsborgere.

Omvendt mener anklagemyndigheden, at landsrettens dom skal stadfæstes.

Under sin procedure lagde forsvareren vægt på de fire afgørelser, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) afsagde 5. september.

Her vandt to udvisningsdømte deres sager mod Danmark. EMD vurderede, at deres rettigheder var blevet krænket, når det kommer til retten til respekt for privatliv og familieliv.

Den ene af sagerne, som Danmark tabte, handler om en anden afghansk statsborger, der kom hertil som 9-årig og ikke har været i Afghanistan siden. Han er straffet med fængsel i to et halvt år og udvist i 12 år for besiddelse af skydevåben.

Den pågældende har ikke tidligere fået en advarsel om udvisning. Men i modsætningen til den 37-årige har en større tilknytning til Afghanistan ifølge Martin Andersen.

Samtidig lægger han vægt på, at EMD mener, at det udgør en klar forskel, om man er kommet til et opholdsland som barn eller voksen.

Omvendt mener Anne Risager, at de fem højesteretsdommere bør sammenligne sagen med dem, som Danmark vandt.

En af dem handler om en statsborger fra Congo, der var kommet til Danmark som 3-årig. Han er fundet skyldig i voldtægt og røveri og blev udvist med indrejseforbud for bestandigt.

- EMD godkendte udvisningen, selv om manden ikke havde nogen tilknytning til Congo. Domstolen lagde til grund, at han havde en manglende vilje til at overholde dansk lovgivning, siger Anne Risager.

Hun argumenterer for, at den 37-årige er fundet skyldig i alvorlig kriminalitet, og han fortsatte trods advarslen om udvisning.

Der afsiges dom i sagen 20. september.

/ritzau/