Annonce
112

Fortsat fængslet i sygehus-drabssag

Foto: Anders Knudsen

En 30-årig sygeplejerske skal forblive varetægtsfængslet i sagen om tre dræbte patienter på Nykøbing Sygehus.

Den 30-årige kvinde, som er sigtet i sagen om drab og drabsforsøg mod flere patienter på Nykøbing Sygehus, skal forblive varetægtsfængslet, foreløbig frem til den 21. april.

Det besluttede Retten i Nykøbing i dag efter et grundlovsforhør, som blev holdt, fordi den forrige varetægtsfængsling udløber i dag.

Retsmødet blev i lighed med de foregående holdt for lukkede døre af hensyn til sagens efterforskning, så det har ikke været muligt at få oplyst, hvad anklagemyndigheden havde af nye oplysninger i sagen, ligesom det heller ikke har været muligt at høre den sigtede og hendes forsvarers syn på sagen.

Forsvareren kærede dog på stedet beslutningen om varetægtsfængsling til landsretten. Det skete også sidste gang, hvor landsretten stadfæstede byrettens kendelse.

Dagens grundlovsforhør blev afviklet via videolink, så det var kun dommeren, retsreferenten samt en vagt og en lille håndfuld journalister, der var fysisk til stede i Retten i Nykøbing.

Anklager Jeantete Vincentz Andersen sad et andet sted og den sigtede kvinde og hendes forsvarer et helt tredje sted, så der var rullet to videolærreder ned i retslokalet, hvor man kunne se de førnævnte - lidt på samme måde som via en Skype-forbindelse.

Den 30-årige sygeplejerske er sigtet for at have dræbt tre patienter og forsøg at dræbe endnu en patient den 28. februar.
Da journalisterne blevlukket ind i retslokalet igen for at høre dommerens kendelse, blev det oplyst, at politiet blandt andet skal bruge de kommende uger til at foretage yderligere retslægelige og kriminaltekniske undersøgelser, ligesom man skal have gennemgået patientjournaler og foretage yderligere afhøringer.

Forsvareren havde iøvrigt ikke fået mulighed for at tale med sin klient inden grundlovsforhøret, hvilket han beklagede sig over, og efter, at dommeren havde afsagt sin kendelse anmodede han om, at det næste retsmøde ikke kommer til at foregå via videolink.

Forsvareren vil nu lave et kæreskrift til landsretten, hvor han argumenterer for, hvorfor han mener, at den sigtede kvinde skal løslades, og når det er gjort, vil anklageren lave et såkaldt modkæreskrift, hvor hun argumenterer for sine synspunkter.

Det vides endnu ikke, hvornår Østre Landsret tager stilling til, om kvinden skal forblive varetægtsfængslet.

Den 30-årige kvinde, som er sigtet for at have begået i alt tre drab og et drabsforsøg på Nykøbing Falster Sygehus, skal sidde varetægtsfængslet i yderligere fire uger frem til 21. april.

Kvinden blev anholdt af politiet søndag 1. marts. Dagen efter blev hun fremstillet i et grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til dags dato - 24. marts.

Forhøret skete bag lukkede døre, og politiet kunne kun oplyse, at der var tale om "flere mistænkelige dødsfald" på det pågældende sygehus.

Kvinden kærede fængslingen til landsretten. Ved retsmødet i Østre Landsret for omkring to uger senere kom det frem, at sigtelsen mod hende drejede sig om tre mistænkelige dødsfald og et drabsforsøg.

På Facebook skrev hun selv 1. marts, at hun havde haft den værste nattevagt nogensinde. Og at hun var parat til at hænge sig.
Politiet mener, at hun på vagten slog to mænd og en kvinde ihjel, og at hun derudover forsøgte at dræbe en fjerde, en kvinde.

Det skal være sket ved, at hun intravenøst gav dem et ukendt præparat, fremgår det af den sigtelse, som advokaturchef Jeanette W. Andersen læste op i landsretten.

Retten i Nykøbing Falster mener, som den også mente ved første retsmøde, at der er begrundet mistanke for, at hun er ophavsmand til ét dødsfald samt drabsforsøget.

Hendes forsvarer, Jørgen Lange, har besluttet at kære tirsdagens afgørelse om at forlænge fængslingen til landsretten.
Kvinden nægter sig skyldig i sigtelsen.

Ritzau

  • Foto: Anders Knudsen
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet