Forbuddet mod mobiltelefoner i lukkede fængsler er et fortidslevn og skaber enorm frustration hos de indsatte.
Et liv uden mobiltelefon, e-mail og Facebook, kan de færreste forestille sig i dag. Men det er virkeligheden for de indsatte i landets lukkede fængsler.
Forbuddet mod elektroniske medier hænger i fortiden, mener fængselsinspektør og ekspert.
- Tiden er inde til, at de indsatte får mobiltelefoner. Sikkerhedsmæssige hensyn er ikke tungtvejende nok til opretholdelse af et forbud i vore dage, siger Hans Jørgen Engbo, fængselsinspektør i Herstedvester.
Ifølge Hans Jørgen Engbo skaber det stor frustration blandt de indsatte, og gør det vanskeligt for dem at opretholde og udvikle familielivet.
- Efterhånden som de elektroniske medier ude i den store frie verden bliver mere og mere dominerende i dagligdagen, så bevæger tingene i fængslerne længere og længere væk fra det normale, siger Hans Jørgen Engbo.
Sociolog Linda Minke har undersøgt dagligdagen i det lukkede statsfængsel Vridsløselille, og peger også på manglen på mobiltelefoner som et stort problem.
- Mobilen er en livline for den indsatte. De bruger den til at sende godnat sms'er til børnene og til at opretholde det sociale netværk, siger sociolog Linda Minke.
Årsagen til forbuddet er, fordi man mener, det vil blive lettere for de indsatte at få stoffer ind i fængslerne, organisere kriminalitet uden for murene eller at arrangere flugtforsøg.
Men den betragtning er fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo uenig i.
- Mobiltelefoner udgør ikke nogen større sikkerhedsrisiko end andre kontaktformer. Hvis sikkerhedsmæssige hensyn skal veje tungest, så burde man også spærre for korttelefoner, spærre for brevveksling, spærre for besøg, spærre for udgang, spærre for fællesskaber og låse dem inde i deres celle som for 70 år siden, siger Hans Jørgen Engbo.
- På et tidspunkt så vil man grine ad den gang i begyndelsen af årtusindet, da man forbød elektroniske medier, siger han.
/ritzau/