Henrik Haugberg Madsen, der forsvandt 11. november, skulle angiveligt have planlagt sin flugt i over et år.
Den efterlyste Henrik Haugberg Madsen, der blandt andet er kendt på Lolland for en mystisk brand i Rødbyhavn, har ifølge Ekstra Bladet planlagt sin forsvinden i over et år.
Avisen skriver, at Henrik Haugberg Madsen meget vel kan befinde sig i Tyskland, og at det var en dom for bedrageri og brandstiftelse, der fik ham til at gå under jorden. En teori, som politiet dog ikke vil bekræfte.
- Lige nu er alt åbent, siger Søren Ravn Nielsen således til Ekstra Bladet.
Henrik Haugberg Madsen er ikke set siden, han den 11. november forlod sin samlever og deres lejedeferiehytte i Karesbæksminde.