Usædvanlig oplevelse på politistationen i Nykøbing.
Det hænder, at kriminelle, der afsoner en dom, men som er stukket af fra fængslet eller udeblevet, selv melder sig til politiet. Det sker dog altid i dagtimerne eller om aftenen og nætter på hverdage.
Weekenden er åbent bart for hellig, hvis man er på fri fod.
En 19-årig mand fra Sakskøbing brød dog rutinen ved natten til lørdag at ringe på politistationen i Nykøbing. Det skete klokken 02.57, hvor den unge mand forklarede, at han var stukket af fra Horserød Statsfængsel og ville melde sig selv.
Den unge mand blev kørt til arresten i Næstved, hvor han sad lørdag formiddag, men skal tilbage til Horserød på et tidspunkt.