Annonce
112

Hjemmehjælper bestjal ældre kvinde ved at bedøve hende

Der er en såkaldt særligt bestyrket mistanke imod en hjemmehjælper i en sag om tyveri og røveri, mener dommer i Holbæk ifølge politiet. Foto: Scanpix/Nils Meilvang/arkiv

Dommer i Holbæk fængsler hjemmehjælper af hensyn til folks retsfølelse. Sigtet for tre forhold mod 86-årig.

En hjemmehjælper sigtes af politiet for at have bedøvet en 86-årig kvinde i Tølløse med for stor en dosis sovemedicin, så hun i ro og mag kunne stjæle offerets værdier.

En dommer i Retten i Holbæk har torsdag besluttet at varetægtsfængsle hjemmehjælperen, der er 45 år, frem til 20. marts.

Mistanken er ifølge dommeren særligt bestyrket, og fængslingen begrundes med hensynet til folks retsfølelse, oplyser politiet.

Sigtelsen drejer sig om tre forhold_ tyveri, røveri og forsøg på røveri imod den 86-årige.

Da politifolk aflagde besøg hos den ældre kvinde, opdagede de i hendes medicinæske sovepiller, som ikke var blevet ordineret til hende, oplyser Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Dette var tilsyneladende det middel, som hjemmehjælperen ifølge politiet ville bruge, og dermed er der ifølge politiet juridisk tale om røveri - fordi berigelsen skete ved en form for vold.

Ifølge mediet Sjællandske tilstod den ulykkelige og grådkvalte hjemmehjælper ved grundlovsforhøret alle sigtelser.

Heriblandt at hun lørdag byttede nogle af den 86-åriges almindelige piller - en Panodil og en kalktablet - ud med to sovepiller i medicinæsken.

Dagen efter vendte hun tilbage til den ældre kvindes bolig. Her sad kvinden og sov i sin lænestol i stuen, og imens kunne den 45-årige hjemmehjælper stjæle 200 kroner fra den 86-åriges pung.

- Det er det dummeste, jeg nogensinde har gjort, og jeg fortryder det masser af gange. Jeg ville hende ikke noget ondt, og hun er sådan en sød dame, sagde den sigtede kvinde i retten ifølge Sjællandske.

Kvinden tog også 100 kroner fra den ældre kvindes pung nogle dage forinden, mens kvinden var på toilettet.

Derudover forsøgte hun at røve kvinden igen, idet hun igen byttede nogle af pillerne ud. Det blev dog opdaget onsdag, efter at politiet fik en anmeldelse i sagen.

Ifølge Sjællandske var det skjulte optagelser, som førte til anmeldelsen.

Kvindens børn undrede sig over, at moren havde sovet meget tungt om formiddagen. Derfor satte de overvågningsudstyr op, som førte til anmeldelsen af hjemmehjælperen.

  • Mistanke mod hjemmehjælper er stærk
    Der er en såkaldt særligt bestyrket mistanke imod en hjemmehjælper i en sag om tyveri og røveri, mener dommer i Holbæk ifølge politiet. Foto: Scanpix/Nils Meilvang/arkiv
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem