Annonce
112

Hjemmehjælper får fængsel for at bedøve og røve pensionist

Retten i Holbæk har idømt Gitte Dorte Kristensen to et halvt års fængsel for at røve en ældre kvinde.

Først byttede hjemmehjælperen Gitte Dorte Kristensen ud på en 86-årig kvindes piller, så hun i stedet for den sædvanlige smertestillende medicin og en kalkpille indtog sovepiller.

Mens den ældre kvinde sov tungt, kunne Kristensen i ro og mag stjæle værdier fra kvindens bolig.

Udbyttet blev 100 kroner, som hun tog fra den sovende kvindes pung.

Gitte Dorte Kristensen er torsdag ved Retten i Holbæk fundet skyldig i røveri og vold af særlig farlig karakter mod den ældre kvinde fra Tølløse.

46-årige Kristensen straffes med fængsel i to et halvt år. Desuden er hun blevet frakendt retten til at arbejde som sosu-assistent i fem år.

Forbrydelsen, der fandt sted 12. februar i år, blev opdaget, fordi den 86-åriges børn fandt det mistænkeligt, at deres mor sov så tungt.

Derfor satte de overvågningsudstyr op i hjemmet, og det var her, at den nu 46-årige hjemmehjælper blev afsløret, da hun nogle dage senere forsøgte at gentage røveriet.

Anklager Sanne Watson betegner det som vold, at hjemmehjælperen ombyttede piller, og at hun efterlod pensionisten i en hjælpeløs situation - dog uden hun var i livsfare.

Det nikkede retten ja til.

- Jeg mener, at der er tale om nogle særligt grove forhold, og det bør også tælle op i strafudmålingen. Det mener jeg også, at retten har lagt vægt på, siger Sanne Watson.

Retten lagde desuden vægt på, at forbrydelsen blev begået af en hjemmehjælper, som borgere bør kunne have et særligt tillidsforhold til, og at det skete i privat hjem.

Anklager Sanne Watson havde krævet mellem tre og tre et halvt års fængsel.

Forsvarer Gitte Espensen Philip ønskede derimod en betinget dom til sin klient.

- Hun er utrolig ked af dommen, og hun er i forvejen utrolig ked af, hvad hun har gjort, siger forsvareren.

- I min optik er udfaldet ekstremt hårdt. Derfor har vi taget betænkningstid med henblik på at drøfte, om hun anker til formildelse, eller om hun vil acceptere dommen.

Selv om den dømte efter eget udsagn fortryder sin handling, var det ikke første gang, at hun stjal fra ældre mennesker.

Ved en anden lejlighed stjal hun 200 kroner fra den samme 86-åriges pung, og Kristensen har ifølge Sjællandske Medier i forvejen tre domme bag sig for forskellige former for berigelseskriminalitet.

Hjemmehjælperen har i retten ikke kunnet forklare, hvorfor hun ville stjæle fra den ældre kvinde.

Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet