Det er mere end 11 år siden, at danske soldater overleverede Ghousouallah Tarin og 30 andre afghanere til amerikanske styrker i Afghanistan, hvor de angiveligt blev slået, sparket og ydmyget.
Torsdag middag sættes der så et retligt punktum i den omstridte fangesag, når Højesteret afgør, om Tarin skal have erstatning fra Forsvarsministeriet.
Den afghanske mand forlanger 50.000 kroner i erstatning efter episoden, der fandt sted i marts 2002.
Han har tidligere forklaret i retten, at de amerikanske soldater sparkede og trampede på ham, mens han lå med ansigtet trykket ned i grus, ligesom han fik sit tøj revet af og måtte stå nøgen med en hætte over hovedet.
- Det havde været bedre at dø end at opleve det her, forklarede Tarin, da han blev afhørt i Østre Landsret tilbage i januar 2011.
I april samme år frifandt landsretten dog Forsvarsministeriet for erstatningsansvar.
Landsretten tog ikke stilling til, om Tarin var blevet mishandlet eller ej, men retten afviste, at det var uforsvarligt af de danske soldater at udlevere den tilfangetagne afghaner til de amerikanske styrker.
Efterfølgende fik Tarin fri proces til at føre sagen videre i Højesteret.
Og med udgangspunkt i nye vidneafhøringer har afghanerens advokat, Tyge Trier, forsøgt at godtgøre over for Højesteret, at de danske myndigheder trodsede alle advarsler om, at USA ikke behandlede krigsfangerne efter reglerne.
Kammeradvokat Peter Biering, der repræsenterer Forsvarsministeriet i sagen, har på sin side afvist ethvert dansk ansvar.
I sin afsluttende procedure i Højesteret påpegede han desuden, at en afgørelse mod Forsvarsministeriet kan få konsekvenser for Danmarks forhold til USA og Danmarks muligheder for fremover at deltage i militære operationer i udlandet.
- Hvis Forsvarsministeriet idømmes et ansvar i denne sag, vil det få konsekvenser for de danske styrkers aktive deltagelse i udenlandske operationer.
- Det vil jo betyde, at Danmark fremover må være usædvanlig forsigtig med at udlevere tilbageholdte til allierede, og det vil gøre det usikkert, om Danmark overhovedet kan deltage i sådanne militære indsatser, sagde kammeradvokaten ifølge Information.
Sagen om Ghousouallah Tarin og de 30 andre afghanske fanger blev første gang kendt i offentligheden i forbindelse med Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm "Den hemmelige krig" fra 2006.
Dokumentaren beskyldte den danske regering for at have været vidende om amerikanske krænkelser af de fanger, som danskerne overleverede.
/ritzau/