Annonce
112

Højesteret skal afgøre om masseanholdelse var lovlig

Højesteret skal nu afgøre, om politiet handlede korrekt, da man i 2014 foretog en masseanholdelse i forbindelse med uroligheder i København. Flere uskyldige blev tilbageholdt, og de kræver erstatning. Foto: Scanpix/Steffen Ortmann/arkiv

30 personer kræver erstatning, fordi de ulovligt blev anholdt, da andre lavede ballade i København.

Har 21 mænd og ni kvinder ret til erstatning, fordi de sammen med mange andre blev anholdt under uroligheder i København?

Københavns Byret sagde nej, Østre Landsret sagde ja, og nu skal sagen så afgøres af Højesteret.

Indgrebet skete natten mellem 17. og 18. oktober 2014. En demonstration mod racisme og med deltagelse af "Reclaim the Streets" endte i uroligheder på Strøget i København.

Der blev blandt andet kastet romerlys og kanonslag mod politiet, som var talstærkt til stede ved Amagertorv.

I en megafon sagde en politileder, at samtlige ville blive visiteret, hvis det fortsatte.

Alligevel var der nye angreb. Og nogen brugte også laserlys mod politifolkene og mod gæster på Café Norden. Desuden var der hærværk mod flere forretninger.

Det fik politiet til i en knibtangsmanøvre at omringe og tilbageholde en stor gruppe personer, som også blev visiteret.

Flere af de tilbageholdte klagede og krævede erstatning for ulovlig frihedsberøvelse. Det blev i første omgang afvist af Københavns Byret, som frifandt politiet for at have handlet forkert.

Men i marts sidste år nåede Østre Landsret til det modsatte resultat, da 30 personer hver blev tilkendt en erstatning på 2500 kroner, fordi de i halvanden time var ulovligt frihedsberøvet.

I dommen sagde landsretten, at det var i orden at gribe ind. Problemet var, at ordensmagten ikke sorterede i mængden.

Under den såkaldte indkapsling måtte det have stået klart for politiet, at et større antal personer, der ikke havde deltaget i uroen, ville blive indfanget, og at det også ville kunne gå ud over tilfældigt forbipasserende.

Det kan ikke udelukkes, at personer, som ellers ville have forladt stedet, ikke var klar over politiets indkapsling, hed det i landsrettens dom.

Københavns Politi var ikke enig med landsrettens afgørelse og fik Procesbevillingsnævnets tilladelse til at gå videre med sagen til landets øverste domstol.

Højesteret behandler sagen tirsdag, men dommen kommer først på et senere tidspunkt.

  • Højesteret afviser handicappedes ønske om at stemme
    Højesteret skal nu afgøre, om politiet handlede korrekt, da man i 2014 foretog en masseanholdelse i forbindelse med uroligheder i København. Flere uskyldige blev tilbageholdt, og de kræver erstatning. Foto: Scanpix/Steffen Ortmann/arkiv
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem