Annonce
112

Højreradikal idømmes et års fængsel for antijødisk hærværk

Hærværket mod den jødiske gravplads udløste fordømmelse fra store dele af samfundet. Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte det et "angreb på både danske jøder og alle vi andre". Israels ambassadør, Benny Dagan, besøgte efterfølgende kirkegården i Randers. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Retten finder det bevist, at to mænd er skyldige i religiøst motiveret hadforbrydelse mod jøder.

En 39-årig mand fra Hobro er ved Retten i Randers idømt et års fængsel for hærværk mod en jødisk gravplads.

84 gravsten blev overhældt med grøn maling, seks af dem blev væltet, og der blev påklistret et gult klistermærke med teksten "Jude" på en af dem.

Hærværket fandt sted sidste år på årsdagen for Krystalnatten - den dag, da 7500 jødiske forretninger i Hitlers Nazi-Tyskland blev smadret, og 200 synagoger sat i brand.

En 28-årig mand findes medskyldig, men udmåling af en straf til ham skal afvente en mentalundersøgelse.

De to mænd har nægtet sig skyldige. De har forholdt sig tavse gennem fire retsmøder og afvist at udtale sig i retten.

Forsvarsadvokaterne krævede de to mænd frifundet grundet manglende beviser.

Men en enig domsmandsret finder det bevist, at de to mænd stod bag flere tilfælde af religiøst motiveret hærværk.

Ifølge retsformanden er hærværket udøvet som led i de to mænds virke i den højreradikale bevægelse Nordfront.

Der er ikke nogen reaktion på dommen at spore hos de to mænd, der bærer briller og er iført blå skjorter.

Den 39-årige anses af politiet for at spille en ledende rolle i bevægelsen.

Anklager Cathrine Brunsgaard Jacobsen havde på forhånd talt for en straf på mindst halvandet års fængsel til manden.

- Efter min opfattelse er sagen her særdeles grov. Vi kan se, at det er planlagt og led i en omfattende aktion i hele Norden, sagde anklageren i sine afsluttende bemærkninger.

De to mænd er også dømt for at have kastet sort maling mod en bankbygning i Randers med den jødiske davidsstjerne på facaden.

Desuden har retten fundet dem skyldige i at have overmalet en regnbuefarvet Mangfoldighedsbænk i Aarhus sidste sommer.

Endelig er den 39-årig fundet skyldig i at have planlagt hærværk mod en bogcafé i Aarhus med rødder i det kommunistiske studentermiljø.

Den samme mand er fundet skyldig i syv tilfælde af at have delt racistisk og jødefjendsk materiale på et russisk socialt medie.

Hans forsvarsadvokat har oplyst, at man vil bruge de næste to uger på at overveje, om dommen skal ankes.

Det er endnu uvist, hvornår der kan udmåles en straf til den 28-årige mand, der skal mentalundersøges.

  • Israels ambassadør besøger Østre Kirkegård i Randers
    Hærværket mod den jødiske gravplads udløste fordømmelse fra store dele af samfundet. Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte det et "angreb på både danske jøder og alle vi andre". Israels ambassadør, Benny Dagan, besøgte efterfølgende kirkegården i Randers. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand