Rottweiler-lignende hunde skabte frygt hos beboere på flere veje på Lolland.
To rottweiler-hunde skabte fredag morgen frygt hos to beboere på henholdsvis Skottemarkevej og Gammelhøjvej, der begge anmeldte de strejfende hunde til politiet.
Den ene anmelder, en 58-årig mand, kunne også fortælle politiet, at en var blevet bidt i sidste uge af hundene. Det skete i den nærvedliggende skov.
Hundeejeren er kendt, og hans søn lovede, at han ville få sin far til at indfange hundene. Om manden bliver sigtet for overtrædelse af hundeloven afgør politiets afdeling for dyreværnssager i Næstved.