To unge indbrudstyve blev torsdag nat omkring klokkken 03.10 afbrudt i deres foretagende, da de brød ind i bodegaen Slap á i Nykøbing.
De to mænd var kommet ind via en bagdør til bodegaen og havde brudt nogle spilleautomater op, da anmelderen af indbruddet ankom til stedet.
De to unge mænd nåede at stikke af, og om de fik et udbytte med sig, kan politiet endnu ikke oplyse. De vil dog gerne i kontakt med personer, der kan have set de to unge mænd, som beskrives som værende i tyverne, slanke og iført mørkt tøj ved indbruddet, som de flygtede fra i en lysegrå Peugeot Stationcar.