Igen har indbrudstyve gået efter PH lamper. I denne weekend er det gået ud over Restaurant Bangs Have i Maribo.
Med jævne mellemrum kan man i politiets døgnrapporter læse om stjålne PH lamper. Også i denne weekend har de dyre lamper været mål for indbrudstyve.
Seks PH-lamper er stjålet ved et indbrud i restaurant Bangs Have søndag aften klokken 23.45.
Men det er ikke de eneste PH lamper, som optræder på Sydsjælland og Lolland-Falsters politis rapport fra weekenden.
På Sydsjælland er der på adresser i Næstved, Præstø og Tappernøje også stjålet PH lamper. På hver adresse er der stjålet tre af de dyre lamper.