Annonce
112

Indien er skuffet over terrordom til Headley

Foto: Carol Renaud /Scanpix

Indien er skuffet over, at en domstol i Chicago torsdag "kun" idømte amerikansk-pakistaneren David Coleman Headley 35 års fængsel for at stå bag terrorangrebet i Mumbai og for terrorplaner mod Jyllands-Posten.

- Hvis vi havde retsforfulgt ham, så ville vi være gået efter en hårdere straf. Men dommeren er bundet af det amerikanske retsvæsen, siger den indiske udenrigsminister, Salman Khurshid, til den indiske tv-station CNN-IBN.

- Det er da en begyndelse, siger han i New Delhi dagen efter, at den 52-årige Headley slap for dødsstraf i USA, fordi han havde samarbejdet med justitsmyndighederne.

For at undgå dødsstraf i USA eller udlevering til Pakistan eller Indien valgte Headley hurtigt at erklære sig skyldig i terrorplaner mod det danske dagblad og i at være hjernen bag det blodige terrorangreb i Mumbai i 2008, hvor 166 mennesker blev dræbt.

På dansk jord gik det planlagte angreb mod Jyllands-Posten ud på at slå så mange som muligt ihjel og smide deres afhuggede hoveder ud på Kongens Nytorv. Angrebet skulle hævne Jyllands-Posten Muhammed-tegninger fra 2005.

Headley blev i oktober 2009 anholdt i lufthavnen i Chicago på vej til Pakistan med videooptagelser fra Kongens Nytorv og fra Jyllands-Postens daværende lokaler i centrum af København i bagagen.

De indiske myndigheder har fredag gentaget deres krav om at få den pakistanskfødte amerikanske statsborger udleveret til retsforfølgelse i Indien.

- Vi bliver ved med at presse på, siger udenrigsminister Khurshid.

Også den indiske viceindenrigsminister, R.K. Singh, synes, at straffen er for mild.

Han siger ifølge nyhedsbureauet dpa, at regeringen i New Delhi fortsat er overbevist om, at alle terrorister, der var involveret i Mumbai-angrebet, fortjener at blive dømt til døden.

I november sidste år henrettede Indien den 25-årige pakistanskfødte Mohammed Ajmal Kasab.

Han var den eneste overlevende af de bevæbnede terrorister, der i nattens ly ankom i både til Mumbai og gennemførte et terrorangreb, som stod på i tre dage og efterlod et traumatiseret Indien.

/ritzau/

  • Foto: Carol Renaud /Scanpix
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem