Annonce
112

Ingen tog telefonen da fange spadserede ud af Vestre Fængsel

Det lykkedes 1. august en indsat i Vestre Fængsel ved København at snyde sig ud af fængslet ved at lade som om, han var en gæst, der havde været på besøg. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Der er sket en meget alvorlig sikkerhedsbrist, konkluderer Rigspolitiet efter fangeflugt i august.

Den ene havde tydelig skægvækst, det havde den anden ikke. Den ene havde shorts på, den anden lange bukser.

Det var med andre ord ikke umiddelbart muligt at forveksle en indsat i Vestre Fængsel, mistænkt for finansiering af terror, med en ung mand, der sammen med fire andre gæster besøgte ham 1. august.

Ikke desto mindre var det præcis, hvad der skete.

Det fremgår af en redegørelse, som Rigspolitiet har sendt til justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Da besøget var slut, blev den mandlige gæst ført ind i det visitationsrum, hvor den indsatte ifølge procedurerne skulle visiteres efter besøget. Her blev han undersøgt og efterfølgende ført ind i fængslet.

Imens kunne fangen uhindret spadsere ud af fængslet sammen med de øvrige gæster.

Få minutter senere gik det op for fængselsbetjentene, at de havde fat i en forkert mand. Men da de forsøgte at ringe til besøgsafdelingen, var der ingen, der tog telefonen.

Heller ikke over radio kunne fængselsbetjentene få kontakt med besøgsafdelingen.

Fængselsbetjentene ringede i stedet til den vagthavende enhedsleder, der heller ikke kunne få fat i besøgsafdelingen. I stedet løb han ned til afdelingen.

Men der fik han at vide, at de sidste besøgende havde forladt fængslet fem til ti minutter før.

Det fremgår i øvrigt, at det to gange tidligere er sket, at en gæst er blevet ført til visitationsrummet i stedet for en indsat. Begge gange er det blevet opfattet som en misforståelse.

Rigspolitiet skriver i redegørelsen, at der er sket en alvorlig sikkerhedsbrist. Sagen fører til, at flere sikkerhedsprocedurer skærpes. Blandt andet skal besøgendes billed-id fremover kontrolleres på vej ud.

Det skete ikke 1. august i Vestre Fængsel. Her gik den indsatte sammen med de besøgende hen til skranken og fik udleveret den billedlegitimation, som gæsterne havde afleveret ved ankomst.

Det skete, uden at den ansatte ved besøgsskranken kontrollerede, om det faktisk var de rigtige personer, der var på billederne.

  • Vestre Fængsel
    Det lykkedes 1. august en indsat i Vestre Fængsel ved København at snyde sig ud af fængslet ved at lade som om, han var en gæst, der havde været på besøg. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang