Annonce
112

- Jeg ville ikke stikke ham

Politi og ambulancer kom hurtigt til Nykøbingvej, men den 32-åriges liv stod ikke til at redde efter knivstikkeriet. Foto: Claus Hansen

- Jeg kommer aldrig til at leve med det her, sagde anklaget i retten i drabssag.

- Jeg ville ønske, at jeg havde ramt ham alle andre steder. Det var ikke min mening at stikke ham, så han skulle dø.

Sådan sagde den 31-årige tiltalte i sagen fra Stubbekøbing, da han onsdag i Retten i Nykøbing blev afhørt om den aften 25. maj i år, hvor en 32-årig bekendt blev ramt af et knivstik i hjertet og døde meget kort tid efter.

Den 31-årige havde det tydeligvis meget dårligt. Han sad og så ned i bordet, skjulte flere gange ansigtet i hænderne og græd også.

- Jeg kommer aldrig til at leve med det her, sagde han også i retten.

Ifølge ham selv har han måttet sættes i en observationscelle i Slagelse Arrest, fordi personalet her er bange for, at han skal begå selvmord.

- Jeg får også sindssygt meget medicin. Det er derfor, at jeg kan sidde her, sagde han i retten.

Par blev uvenner

Under afhøring i retten fortalte den 31-årige dog nogenlunde sammenhængende om tiden op til 25. maj.

Sammen med en 25-årig kvinde, som han havde boet sammen med i Nykøbing, var han sidst i april flyttet til Stubbekøbing. Her boede de først hos kvindens mor, inden de flyttede ind i en lejlighed.

Under opholdet hos kvindens mor traf den 25-årige kvinde en 32-årig mand. De sås nogle gange, og et par dage før 25. maj sov kvinden hos den 32-årige.

- Hun kom hjem om morgenen og sagde, at hun havde ødelagt det hele. Hun sagde også, at hun havde kysset med ham (den 32-årige, red.), men ville ikke sige mere, sagde han.

Han blev meget sur og ked af det, og et par dage senere, hvor de holdt middag med nogle venner, gik han amok.

- Vi drak øl og vodka, og jeg blev meget fuld og dum, sagde han.

I løbet af aftenen kørte han en tur sammen med en af sine venner. I fuld fart gik det ad Møllestræde til Tyreholmen, hvor bilen ramte en kantsten og mistede et hjul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opsøgte offer med en kniv

Tilbage i parrets lejlighed smadrede han en rude og væltede ifølge den 25-årige rundt. Så havde selskabet fået nok og gik på værtshus, mens den 31-årige blev tilbage.

- Jeg tog kniven i lommen og gik op til ham (den 32-årige, red.). Jeg ville have besked om ham og min kæreste. Hvis det var rigtigt, så ville jeg flytte med det samme, forklarede den tiltalte i retten.

Han kunne ikke forklare, hvorfor han tog kniven med på turen.

I den 32-åriges hus på Nykøbingvej kom det til skænderi, og den 32-årige prøvede at få tiltalte ud.

- Anden gang, han skubbede, så tog jeg kniven frem. Han havde fat i den ene eller måske begge min arme, sagde den 31-årige.

Han kan ikke huske knivstikket, der ramte den 32-årige i hjertet, eller det efterfølgende forløb før næste morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gik i panik

Men af et opkald til alarmcentralen lige efter kan man høre, at den 31-årige var helt ude af sig selv, da han ringede op på den dræbtes telefon.

- Jeg sidder her med én, der er ved at forbløde. Jeg sidder ovenpå ham og prøver at standse det, men jeg kan ikke. Kom nu med en ambulance, råbte han.

Da betjente, ambulancefolk og læger nåede frem, kunne de hurtigt konstatere, at den 32-årige var død. Den 31-årige, der var indsmurt i blod, blev anholdt.

Retssagen ventes afsluttet i midten af december.

Læs også artiklerne: "Uenighed i retten: Kærester eller ej" - "Navneforbud ophævet" - "Retssag på to dage" - "Venter med erstatning" - Retssal var fyldt" - "Stor kniv var våben" i torsdagens Folketidende.

  • Politi og ambulancer kom hurtigt til Nykøbingvej, men den 32-åriges liv stod ikke til at redde efter knivstikkeriet. Foto: Claus Hansen
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt