En ung mand blev mandag morgen ramt af en bil, da han kom kørende på sin knallert.
En 16-årig ung mand på knallert blev bragt på skadestuen i Nykøbing F. efter et færdselsuheld på Nakskov Landevej ved Vejleby tidligt i morges klokken 6.36.
Den unge knallertkører kørte ud fra en sidevej på Nakskov Landevej uden at overholde sin ubetingede vigepligt, og her blev han ramt af en bil, ført af en 57-årig mand fra Øster Ulslev.
Politiet kunne mandag formiddag ikke oplyse, hvor meget der var sket med knallertkøreren.