Annonce
112

Knivstikkeri på institutionen Saxenhøj: Nu er to døde

En 40-årig socialrådgiver er død af sine skader efter et knivoverfald på forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing på Lolland for ni dage siden.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Dermed er to døde efter knivoverfaldet den 7. maj, hvor en beboer på stedet gik til angreb på de ansatte med en køkkenkniv.

En 69-årig læge blev dræbt på stedet, og socialrådgiveren og en 50-årig beboer blev hårdt såret.

De to sårede har været indlagt til behandling, og det lykkedes ikke lægerne at redde den 40-årige socialrådgivers liv.

- Han har været i behandling siden overfaldet, men han døde sent i aftes (torsdag, red.) af sine skader, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Ritzau.

Politiet har siden overfaldet efterforsket knivoverfaldet, og disse undersøgelser fortsætter nu, da sagen har udviklet sig til et dobbelt drab.

Blandt andet skal retsmedicinske undersøgelser og en obduktion klarlægge den 40-årige socialrådgivers skader.

En 28-årig beboer på Saxenhøj er sigtet i sagen, og han har tilsyneladende erkendt knivoverfaldet.

Gerningsmanden blev allerede den 8. maj varetægtsfængslet i foreløbig fire uger for ét drab og to drabsforsøg.

Det skete, uden at han selv var til stede, da han indtil videre er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Derfor har politiet endnu ikke haft lejlighed til af afhøre ham, oplyser Søren Ravn-Nielsen.

I det øjeblik den 28-årige er rask nok til at blive afhørt, skal han fremstilles for en dommer og have mulighed for at besvare spørgsmål. Her vil han blive sigtet for to drab og et drabsforsøg.

- Det kan vare uger, før han har det så meget bedre, at det giver mening at afhøre ham. Det er noget, lægerne afgør, siger Søren Ravn-Nielsen.

Det voldsomme knivoverfald skete, da lægen og socialrådgiveren skulle tilse den 28-årige og derfor henvendte sig på hans værelse på forsorgshjemmet. Politiet arbejder fortsat på at få overblik over, hvordan situationen udviklede sig.

Forsorgshjemmet Saxenhøj huser især misbrugere med en psykiatrisk diagnose. Efter overfaldet har Guldborgsund Kommune tilbudt medarbejdere og beboere krisehjælp.

Desuden har Arbejdstilsynet givet et strakspåbud om at forbedre medarbejdernes sikkerhed. Derfor er kødknive, brødknive og sakse nu lænket til væggen i fælleskøkkener med stålwire, og andre knive er fjernet.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder