Annonce
112

Kommune: Stor sorg at Saxenhøj-medarbejder er død

Direktør Alma Larsen fra Guldborgsund Kommune beklager dybt, at knivoverfaldet 7. maj på forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing har kostet sit andet dødsoffer, efter at en 40-årig socialrådgiver sent torsdag aften døde af sine kvæstelser.

- Det er med stor sorg, vi må meddele, at den tragiske hændelse på Saxenhøj har kostet endnu en medarbejder livet. Vores tanker går først og fremmest til de efterladte i denne uforståelige og tragiske situation, siger Alma Larsen i en pressemeddelelse.

Guldborgsund Kommune koncentrerer sig om at tage hånd om personalet og beboerne på Saxenhøj.

- De er naturligvis stærkt påvirket af situationen, siger direktøren.

Efter knivoverfaldet er beboere og ansatte blevet tilbudt krisehjælp.

En 28-årig beboer på forsorgshjemmet er sigtet for overfaldet, der nu har kostet to ansatte livet. En læge døde lige efter knivstikkeriet, og en beboer er hårdt såret.

Den 28-årige er varetægtsfængslet, men opholder sig på en psykiatrisk afdeling, da han er for syg til at blive afhørt i retten.

Efter knivoverfaldet har forsorgshjemmet haft besøg af Arbejdstilsynet, der har påbudt institutionen at forbedre sikkerheden omkring knive på stedet.

Guldborgsund Kommune mener, at alle regler er overholdt. Kommunen arbejder for øjeblikket på at lave en redegørelse til den radikale socialminister Manu Sareen om sagen.

Fagforbundet FOA, der organiserer flere faggrupper på forsorgshjem og andre bosteder, kræver sikkerheden for de ansatte forbedret og fornyr kravet, nu da overfaldet på Saxenhøj har kostet endnu et menneskeliv.

Forbundsformand Dennis Kristensen kræver en national handlingsplan mod vold.

- Det er ikke rimeligt, at medarbejdere skal risikere liv og førlighed, når de går på arbejde, og det er ikke i orden, at sindslidende skal have det så dårligt, at de kan bringe andre menneskers liv i fare, siger Dennis Kristensen.

Han foreslår regeringen at lave en "havarikommission", der kan gennemgå, hvad der gik galt på Saxenhøj og andre steder.

- Meget tyder på, at sindslidende ofte bliver fejlvisiteret og henvist til forkerte behandlingstilbud, siger Dennis Kristensen.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud