Kommuner mangler boliger til frafaldne bandemedlemmer

Hvis rocker- og bandemedlemmer skal forlade det kriminelle miljø, er de ofte nødt til at flytte langt væk fra deres gamle omgangskreds.

Men kommunerne mangler billige boliger, som deltagere i exitprogrammer kan betale. Det fortæller Niels Arendt Nielsen, der er kontorchef i Kommunernes Landsforening.

- Det er en barriere at finde boliger, som de kan betale. Mange steder i landet har vi mangel på billige boliger, siger han.

Jyllands-Posten skriver søndag, at hver tredje falder fra exitprogrammerne. I 2014 og 2016 gennemførte 60 personer et exitforløb uden for fængslet. 30 blev afbrudt.

Tallene stammer fra Rigspolitiet, der står for programmerne uden for fængslet. Kriminalforsorgen står for exitprogrammer for indsatte. Her ses samme fordeling, oplyser Kriminalforsorgen til Jyllands-Posten.

Avisen har foretaget en rundspørge blandt 29 kommuner. Her svarer 12, at boligmangel i høj eller meget høj grad er en udfordring.

- En af grundene er, at mange etværelseslejligheder er blevet slået sammen, fortæller Niels Arendt Nielsen.

Han påpeger, at regeringen og Kommunernes Landsforening i forbindelse med årets økonomiaftale har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til, hvordan den generelle mangel på billige boliger kan løses.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) siger til Jyllands-Posten, at han vil se nærmere på boligmanglen. Han vil blandt andet undersøge, hvordan det skal finansieres, når et bandemedlem bliver flyttet til en ny kommune.

- Det er noget, det vil være oplagt at kigge på, når der er tale om direkte udgifter forbundet med exit-programmet, siger Niels Arendt Nielsen.

Det er kommunen, som deltageren bor i, som skal finansiere exitprogrammet. Hvis en tidligere rocker eller et tidligere bandemedlem er nødt til at flytte kommune, er det derfor som hovedregel den nye kommune, som skal betale.

Det kan gøre det svært at flytte deltagere i exitprogrammer på tværs af kommunegrænser.