Den 16. marts sidder den 29-årige familiefar Henrik Christensen alene i Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade på Nørrebro, da en voldsom eksplosion ved 11.30-tiden raserer lokalerne og slår den politiske aktivist ihjel.
Bomben lå formentlig i en prøvekuvert, som postbuddet havde afleveret tidligere på dagen. Postbuddet kunne huske kuverten, fordi den var svær at få gennem brevsprækken og var tung som en telefonbog.
Politiets Efterretningstjeneste bliver hurtigt involveret i efterforskningen, da tjenesten har et bedre overblik over de politiske yderfløje, herunder højrefløjen, som kunne tænkes at stå bag bomben.
Dagen efter eksplosionen foretager politiet en ransagning hos Marcel Schilf, en dansk-tysk nazist, der som otteårig kom til Danmark fra DDR, og som Ekstra Bladet i dag peger på som bagmanden til bomben.
Ransagningen finder sted efter et tip om, at Schilf fremstiller sprængstof, og i hans lejlighed finder politiet da også 500 gram acetoneperoxid - i dag bedre kendt som TATP.
Han bliver afhørt om bomben i Søllerødgade, men ender i 1994 med at få en dom på 20 dages betinget hæfte for at have fremstillet sprængstoffet, som han sagde skulle bruges til at lave kanonslag.
Flere andre personer på den yderste højrefløj blev afhørt i sagen, og bombeeksperter fra britiske Scotland Yard hjalp deres danske kolleger i efterforskningen.
Da 10 brevbomber sprængtes i Wien i slutningen af 1993 kontaktede dansk politi deres østrigske kolleger. De havde nemlig anholdt to personer med tætte forbindelser til nazister i Berlin - og nazisterne i Berlin havde forbindelse til danske nazister, blandt andre Marcel Schilf.
Men trods en omfattende efterforskning og en dusør, der nærmede sig de 100.000 kroner, kom politiet ikke tættere på en gerningsmand, og flere politifolk antydede, at Henrik Christensen måske blev dræbt, mens han selv var i færd med at fremstille en bombe.
/ritzau/