En container i brand var søndag aften årsag til, at brandvæsenet måtte rykke ud.
Meterhøje flammer slog i aftes op fra genbrugspladsen på Tingmarken i Horslunde, og klokken 22.29 blev brandvæsnet tilkaldt.
Det viste sig, at der var ild i en container med småt brændbart.
Brandfolkene satte to strålerør på, og lagde efter slukningen skum over containeren for at undgå en genopblusning. Efter en time var slukningsarbejdet afsluttet.
Hvordan containeren er blevet antændt, ved man ikke.