Dramatik ved busstoppested nær asylcentret i Sandholm. Kvinde blev tvunget ind i en bil af tre-fire mænd.
En kvinde fra Tjetjenien er tilsyneladende blevet bortført, da hun stod og ventede på bussen ved asylcentret i Sandholm.
Ifølge lokalavisen.dk blev hun kørt væk af tre-fire mænd i en ældre grøn Volvo.
Nordsjællands Politi bekræfter, at episoden efterforskes.
Politiet fik anmeldelsen klokken 12.12.
Tilsyneladende er mændene i bilen ligeledes fra Tjetjenien, og de menes også at være beboere i lejren.
/ritzau/