Ved et hjemmerøveri blev en kvinde bundet med tape af to mænd, der trængte ind til hende. Hun blev senere fundet af sin mand.
To mænd trængte torsdag ind hos en 44-årig kvinde i Gørlev og bandt hende med gaffatape. Der blev slået alarm til politiet lidt efter middag, da kvindens mand kom hjem og fandt hende.
Ifølge politiet er gerningsmændene to mænd, der stak af med forskellige ting fra hjemmet. De kørte væk i bil, men derudover er det sparsomt med oplysninger om, hvordan mændene kom væk fra huset på Vinde Helsingevej i Gørlev syd for Kalundborg.
/ritzau/