Politiet er nervøs for 20-årig kvinde, der forlod en fest i Herning.
Politiet har besluttet at sætte en helikopter ind i forsøget på at finde en 20-årig kvinde, der er forsvundet fra en nytårsfest i Herning.
Helikopteren er udstyret med en varmesøger og kan derfor bidrage til eftersøgningen på trods af mørket fredag morgen.
Kvinden forlod en fest i Museumsgade ved 0.30-tiden, og hun var kun iført nederdel og t-shirt og gik i øvrigt på strømpesokker.
På grund af hendes sparsomme beklædning frygter politiet for hendes tilstand i det kolde vejr.
Også hundepatruljer er sat ind i forsøget på at finde frem til den 20-årige, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi ved fem-tiden fredag morgen.
/ritzau/