En 44-årig kvinde har mistet livet efter et sammenstød med en lastbil. Kvindens bil blev trukket 60 meter.
Det kostede en 44-årig kvinde fra Sunds ved Herning livet, da hun sent tirsdag aften kolliderede med en lastbil på motortrafikvejen syd for Brande. Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.
- Der kommer ifølge føreren af lastbilen tre biler imod ham, hvor den, som han støder sammen med, kører som den sidste af de tre, siger Henrik Nielsen.
Ifølge chaufføren passerer de to første biler uden problemer, men den sidste bil kommer af endnu ukendte årsager over i lastbilens kørebane, og hans venstre forhjul rammer bilens bageste venstre hjørne.
- Ved sammenstødet bliver bilen kilet fast inde under lastbilen og trukket 60 til 70 meter baglæns. Den er kilet fast under førerhuset på lastbilen, siger Henrik Nielsen.
Den 44-årig kvinde blev dræbt på stedet
/ritzau/