En ung kvinde mistede onsdag livet, da hun blev påkørt af en lastbil i Nibe i Nordjylland.
En ung kvinde døde onsdag eftermiddag på Aalborg Sygehus, efter at hun tidligere på eftermiddagen blev kørt ned af en lastbil i Nibe.
Kvinden var ude at jogge, da hun på Aalborgvej ved Sygehusvej løb ud foran lastbilen. Hun blev alvorligt kvæstet bragt til Aalborg Sygehus, hvor hun døde en times tid senere.
Den unge kvinde havde ingen papirer på sig og var kort før klokken 19 ikke identificeret med sikkerhed.
/ritzau/