Annonce
112

Læge sendes i fængsel for trusler

En stribe beskeder til en kvinde, der har vidnet imod ham, har onsdag sendt lægen Kim Tjelum i Vestre Fængsel.

Den 46-årige er blevet varetægtsfængslet i 14 dage, fordi beskederne opfattes som trusler mod et vidne.

- Det var en spøg, sagde Kim Tjelum under et forhør i Dommervagten i København, men dommer Lone Bach Nielsen vurderede beskedernes indhold noget anderledes.

Under retsmødet afbrød Tjelum, iført blandt andet tweedjakke og læderstøvler, flere gange dommer og anklager.

Han er under anklage for en stribe tilfælde af sjusk og forsømmelighed i forbindelse med sit arbejde som plastikkirurg, og under retssagen i Københavns Byret har hans tidligere kæreste og forretningspartner vidnet imod ham.

Det skete 7. maj, og her blev Tjelum ført uden for retslokalet, fordi hun følte sig truet af ham.

En aften godt tre uger senere kom han hjem efter at have drukket drinks med nogle venner og sendte en stribe beskeder til kvinden via internettet.

"Troede du nogensinde, at du ville slippe af sted med det?", "Du vil tabe alting" og andre udsagn blev det til på engelsk. Han henviste til Armageddon, altså dommedag, og til Dantes beskrivelse af helvede i Den Guddommelige Komedie.

- Jeg er ikke en voldelig person. Det har intet at gøre med trusler om vold, sagde Kim Tjelum i grundlovsforhøret.

- Det er jeg ked af, og jeg vil gerne sige undskyld, sagde han, da han fik at vide, at kvinden var blevet forskrækket.

De hårde ord skyldtes derimod en økonomisk strid, de to har haft om den klinik, de tidligere har drevet sammen, lød det.

Han fortalte også, at han har været udsat for et enormt pres i forbindelse med pressens omtale af hans arbejde med blandt andet brystoperationer og med den verserende straffesag. Venner og familie har vendt ham ryggen.

Anklageren Maria Cingari bad dommeren om at statuere et eksempel af hensyn til retshåndhævelsen.

- Der er tale om en ret stærk ordlyd, sagde hun, der også mente, at Kim Tjelum på fri fod måske igen vil sende beskeder til kvinden. Den modsatte holdning havde hans forsvarer:

- Han gør det ikke igen. Han har gjort det i en ensom stund en sen nat, sagde advokat Tage Siboni. Han tilføjede, at ordene hang sammen med de to personers strid og ikke med kvindens vidneforklaring.

Men dommeren mente, at truslerne har karakter af trusler mod et vidne og besluttede, at Tjelum skal være fængslet i 14 dage.

Kendelsen blev modtaget med et dybt suk af Tjelum, hvis forsvarer på stedet kærede afgørelsen til Østre Landsret.

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem