Annonce
112

Læge skal betale 20.000 kroner for grovere forsømmelse af hverv

En 61-årig læge frifindes for uagtsomt manddrab, men straffes for grovere forsømmelse af hverv, da han ved en fejl injicerede sin patient med et forkert stof, så hun døde. (Arkivfoto). Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
En læge idømmes dagbøder for at have forsømt sit hverv, da han gav en kvinde forkert medicin, og hun døde.

En 61-årig læge idømmes ti dagbøder à 2000 kroner for grovere forsømmelse af sit hverv ved ikke at have set ordentligt på en glasampul med medicin i, inden han injicerede den.

Det medvirkede, at han injicerede et forkert stof, og at hans patient afgik ved døden.

Dommen er faldet ved Retten i Lyngby mandag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Patienten var en 79-årig kvinde, som skulle have udført en planlagt hofteoperation. Det var lægen, som skulle give hende lokalbedøvelse i forbindelse med operationen.

Lægen var ud over grovere forsømmelse af sin virksomhed også tiltalt for uagtsomt manddrab. Det frifindes han for.

Retsformand Ulrik Finn Jørgensen fortæller, at der er lagt vægt på, at ampullen lå i en æske, som ikke passede til ampullen.

- Der er ingen tvivl om, at hændelsesforløbet er lagt til grund. Han har taget en forkert ampul fra den rigtige æske. Men vi var ikke i tvivl om, at der var handlet uagtsomt, for man skal læse på ampullen, inden man anvender den, siger han.

Bøden er alene udmålt efter autorisationsloven, som omhandler den grovere forsømmelse.

- Man har objektivt undladt at gøre noget, som man skulle have gjort. Det har vi valgt ikke at straffe efter straffeloven, siger Ulrik Finn Jørgensen.

Under sagen er det kommet frem, at lægen tog en glasampul - en lille glasbeholder - fra en æske. Han undersøgte æsken, men husker dog ikke at have kontrolleret, at beholderen indeholdt det rigtige lægemiddel.

Og det var ikke et lokalbedøvende stof, som han injicerede. I stedet tilførte han kvinden tranexamsyre, der ifølge Retslægerådet var dødelig i den mængde.

Ifølge lægen tilførte han kvinden stoffet om morgenen, hvorefter hendes krop gik i krampe. Blandt andet begyndte hendes ben at spjætte.

En kollega foreslog, at man bedøvede, opererede og så, hvordan hun havde det efter.

- Det, syntes jeg absolut ikke, var en god idé, siger han i retten.

Så han ville sende hende til en CT-skanning. Det er en røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer.

Da kvindens hjerte gik i stå, genoplivede personalet på hospitalet hende flere gange. Hun blev erklæret død omkring fire timer efter injektionen.

- Jeg var rystet over, at det her skete. Jeg prøvede at finde ud af, hvad jeg havde gjort. Jeg ved, at jeg tog denne her æske frem, siger han.

Lægen nægtede sig skyldig og ville før domsafsigelsen frifindes. Han har taget betænkningstid med hensyn til anke. Det har han 14 dage til at overveje.

/ritzau/

  • Mathias Løvgreen Bojesen
    En 61-årig læge frifindes for uagtsomt manddrab, men straffes for grovere forsømmelse af hverv, da han ved en fejl injicerede sin patient med et forkert stof, så hun døde. (Arkivfoto). Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder