Annonce
112

Læger får kritik i straffesag om grov afpresning

Retslægerådets anbefaling om forvaring til mænd, der bortførte og afpressede ofre, rimer ikke med lovens ord.

De sagkyndige medlemmer af Retslægerådet får kritik torsdag i Retten på Frederiksberg, hvor et nævningeting skal fastsætte straffen i en sag om bortførelser og grov afpresning.

Lægerne beskyldes for hastværk og manglende præcision af forsvarerne for to af de tiltalte.

Sammen med fire andre mænd er de kendt skyldige i frihedsberøvelse, farlig vold, afpresning og røveri.

De to - en 47-årig forretningsmand med vietnamesiske rødder og en 25-årig - skal have forvaring i stedet for en almindelig frihedsstraf, har anklagemyndigheden krævet.

Det skyldes, at de begge er så farlige for deres omgivelser, at fængsel ikke kan afværge den fare, de udgør, lyder det.

Forvaring er indespærring på ubestemt tid og anses sammen med fængsel på livstid for at være de hårdeste sanktioner i straffeloven.

Kravet flugter med en anbefaling fra Retslægerådet, men eksperterne får altså kritik.

- Der er ikke den præcision, man kunne ønske sig. og der er ikke konsistens i erklæringen, siger advokat Klaus Jensen, der forsvarer den 25-årige.

En af betingelserne for at give forvaring er ifølge loven, at personen skal udgøre en "nærliggende fare". Men i erklæringen står der "væsentlig fare".

- Det ender med et begreb, vi ikke kender i loven. Det bærer præg af noget hastværk, siger Klaus Jensen.

Han mener, at psykologer og psykiatere har været under tidspres.

Også advokat Forsby lægger vægt på, at eksperterne bruger et begreb, som er ukendt i loven.

I sin tale til nævninge og dommere har specialanklager Jakob Buch-Jepsen sagt, at fængsel i 12 år er den rigtige straf til de to hovedmænd, hvis forvaring ikke kan komme på tale.

Forsvarerne befinder sig et helt andet sted. Mellem fire og fem år rimer langt bedre med andre retsafgørelser, fastslår de.

Sagen drejer sig om to tilfælde af frihedsberøvelse og afpresning. To af de tre ofre fik begge snøret plastikposer om hovedet, så de mistede bevidstheden. Desuden blev de slået og bundet, hvilket har fået anklageren til at tale om torturlignende overgreb.

Motivet var penge. I det ene tilfælde skaffede hustruen til en af de bortførte mænd i alt 166.000 kroner i løsesum. I det andet forlangte afpresserne en kvart million.

Desuden er den 47-årige forretningsmand kendt skyldig i at have afpresset den sidstnævnte mand for godt 800.000 kroner gennem fem år.

Nævningetinget afsiger dom onsdag i næste uge.

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem