Retslægerådets anbefaling om forvaring til mænd, der bortførte og afpressede ofre, rimer ikke med lovens ord.
De sagkyndige medlemmer af Retslægerådet får kritik torsdag i Retten på Frederiksberg, hvor et nævningeting skal fastsætte straffen i en sag om bortførelser og grov afpresning.
Lægerne beskyldes for hastværk og manglende præcision af forsvarerne for to af de tiltalte.
Sammen med fire andre mænd er de kendt skyldige i frihedsberøvelse, farlig vold, afpresning og røveri.
De to - en 47-årig forretningsmand med vietnamesiske rødder og en 25-årig - skal have forvaring i stedet for en almindelig frihedsstraf, har anklagemyndigheden krævet.
Det skyldes, at de begge er så farlige for deres omgivelser, at fængsel ikke kan afværge den fare, de udgør, lyder det.
Forvaring er indespærring på ubestemt tid og anses sammen med fængsel på livstid for at være de hårdeste sanktioner i straffeloven.
Kravet flugter med en anbefaling fra Retslægerådet, men eksperterne får altså kritik.
- Der er ikke den præcision, man kunne ønske sig. og der er ikke konsistens i erklæringen, siger advokat Klaus Jensen, der forsvarer den 25-årige.
En af betingelserne for at give forvaring er ifølge loven, at personen skal udgøre en "nærliggende fare". Men i erklæringen står der "væsentlig fare".
- Det ender med et begreb, vi ikke kender i loven. Det bærer præg af noget hastværk, siger Klaus Jensen.
Han mener, at psykologer og psykiatere har været under tidspres.
Også advokat Forsby lægger vægt på, at eksperterne bruger et begreb, som er ukendt i loven.
I sin tale til nævninge og dommere har specialanklager Jakob Buch-Jepsen sagt, at fængsel i 12 år er den rigtige straf til de to hovedmænd, hvis forvaring ikke kan komme på tale.
Forsvarerne befinder sig et helt andet sted. Mellem fire og fem år rimer langt bedre med andre retsafgørelser, fastslår de.
Sagen drejer sig om to tilfælde af frihedsberøvelse og afpresning. To af de tre ofre fik begge snøret plastikposer om hovedet, så de mistede bevidstheden. Desuden blev de slået og bundet, hvilket har fået anklageren til at tale om torturlignende overgreb.
Motivet var penge. I det ene tilfælde skaffede hustruen til en af de bortførte mænd i alt 166.000 kroner i løsesum. I det andet forlangte afpresserne en kvart million.
Desuden er den 47-årige forretningsmand kendt skyldig i at have afpresset den sidstnævnte mand for godt 800.000 kroner gennem fem år.
Nævningetinget afsiger dom onsdag i næste uge.