Annonce
112

Lejerbo står bag beboerkrav om bevogtning i Mjølnerparken

Torsdagens skudepisode ved Mjølnerparken kostede en 22-årig mand livet. Nu kræver beboerforeningen - støttet af Lejerbo København - politibevogtning i området. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Lejerbo København mødes fredag eftermiddag med Københavns Politi for at diskutere den verserende bandekrig.

Lejerbo København står bag ønsket hos beboerforeningen i Mjølnerparken om politibevogtning i det almennyttige boligområde.

Et krav, som er fremsat af beboerforeningens formand, Søren Dalsgaard, efter torsdagens skuddrab på en 22-årig mand - den femte skudepisode i området siden sommer.

- Det bakker vi 100 procent op om. Vi forstår i den grad, hvor svært det er at være beboer i Mjølnerparken og den frustration og utryghed, der er, siger forretningsfører Steffen Boel Jørgensen, Lejerbo København.

- Jeg ved godt, det er meget utraditionelt, men man er nødt til at vise de 2000 borgere i Mjølnerparken, at de også er omfattet af civilisationens grundydelser, siger han.

Modsat andre skyderier, der er sket om aftenen og natten, foregik torsdagens skyderi om eftermiddagen. Det er en afgørende ny situation, lyder det fra forretningsføreren.

- Det, der gør det ekstra slemt, er, at nu sker det også ved højlys dag, og at man åbenlyst går efter at dræbe tilsyneladende tilfældige ofre. Det kan dårligt blive værre, siger Steffen Boel Jørgensen.

Han afviser, at boligforeningen selv kan løse problemet ved at postere egne vagter.

- Jeg tror ikke, at et privat vagtværn kan gøre noget ved de her typer. Vi taler jo ikke om ballade ved en halfest.

- Det andet er, at vi jo ikke skal overtage en myndigheds opgave på en selvtægtsagtig måde, som også vil påføre vores lejere ekstra udgifter, siger Steffen Boel Jørgensen.

Fredag eftermiddag oplyser Københavns Politi på Twitter, at man på baggrund af den seneste udvikling i bandekonflikten holder et møde med Lejerbo senere på eftermiddagen.

Hos FSB, der er Københavns største almene boligorganisation, kalder direktør Bjarne Larsson situationen "stærkt bekymrende".

Han tror dog ikke, at politibevogtning er fysisk muligt - eller ønskeligt - i de områder på Nørrebro og i Nordvest, hvor FSB har afdelinger.

- Mjølnerparken er et mere afgrænset område. Hvis man kigger på de områder, hvor vi har mange boliger, så ville det svare til, at man skulle lave en jernring om hele Indre Nørrebro.

- Så skulle man igennem politiafspærringer for at komme ind og ud af området. Det tror jeg ikke er muligt, det er heller ikke dansk. Jeg tror, at situationen skal løses på andre måder, siger han.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er også skeptisk i forhold til ønsket om politibevogtning.

- Det er vigtigt, at vi har et fleksibelt og mobilt politi, der kan rykke ud mange steder. Hvis vi binder en masse betjente til et sted, tror jeg, at det kan blive svært. Men jeg vil lade Københavns Politi vurdere, hvad der er bedst, siger han til dr.dk.

  • Politi rykker ud til skyderi i Mjølnerparken: Mindst en ramt
    Torsdagens skudepisode ved Mjølnerparken kostede en 22-årig mand livet. Nu kræver beboerforeningen - støttet af Lejerbo København - politibevogtning i området. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele