Livstidsdom er ikke det samme som fængsel resten af livet

Selv om man idømmes en livstidsstraf, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med fængsel resten af livet.

Sådan lyder det fra Trine Baumbach, der er lektor i strafferet ved Københavns Universitet.

- Det betyder, at man har fået en lang tidsubestemt straf, og meget sjældent er det for resten af livet. Vi har ingen i nyere tid, som har siddet livet ud, siger hun.

Ubådsbyggeren Peter Madsen blev onsdag idømt en livstidsdom for det makabre drab på den svenske journalist Kim Wall.

Trine Baumbach understreger, at hun ikke udtaler sig om den konkrete sag, men kun om de generelle forhold for livstidsdømte.

- Reglerne er sådan, at man efter 12 års afsoning har muligheden for at søge om prøveløsladelse. Hvis det afvises, kan man prøve igen efter to år.

Det er fængselsmyndighederne, der her vurderer spørgsmålet. Det omfatter typisk fagfolk blandt fængselspersonalet og i nogle tilfælde en psykiater.

- Hvis også det afvises, kan man få sin sag indbragt for domstolene, og så er det domstolen og ikke Kriminalforsorgen, der vurderer, om det nu er ved at være tid til prøveløsladelse, siger Trine Baumbach.

Før prøveløsladelse af en livstidsfange skal der indhentes en udtalelse fra Retslægerådet om personens farlighed.

På den baggrund ender nogle fanger med at tilbringe flere årtier bag tremmer.

To nuværende afsonere har således siddet i over 30 år. Det drejer sig om henholdsvis Naum Conevski, der i 1984 likviderede to unge mænd på Amager, og Seth Sethsen, der året efter begik rovmord på en taxichauffør i Albertslund.

I gennemsnit bliver livstidsdømte ifølge tal fra Kriminalforsorgen løsladt efter 16-17 års fængsel.

For personer, der afsoner en tidsbegrænset fængselsstraf, bliver man i udgangspunktet prøveløsladt, efter at to tredjedele af straffen er afsonet.