Annonce
112

Lokal sag om halmbrande skal undersøges igen

Den største af de påsatte halmbrande fandt sted 20. oktober 2015 på godset Skørringe på Østfalster, hvor to ansatte nåede at redde sig i sikkerhed. Foto: Anders Knudsen

Politiet vil lede efter telefejl i cirka 10.000 sager fra hele landet.

NORD-/ØSTFALSTER Mange lokale retssager, der er afgjort med hjælp af teleoplysninger, skal gennemgås igen.

Det skal ske, fordi det i går kom frem, at tusindvis af domme fra 2012 til 2019 kan bygge på forkerte oplysninger, som politi og anklagemyndighed har fået fra de danske teleselskaber.

Hvis det viser sig, at datafejlen har spillet ind på afgørelserne i retten, så skal Rigsadvokaten og Rigspolitiet gennemgå disse sager, der måske skal genoptages i retssystemet.

Halmbrændersagen

En af de sager, hvor teleoplysninger spillede en stor rolle, er den såkaldte halmbrændersag.

I løbet af sommeren 2015 var både Lolland og Falster plaget af en række brande i halmstakke på marker, lader med bigballer, en maskinhal, et stråtækt hus og to campingvogne.

Den største af brandene fandt sted 20. oktober 2015 på Skørringe Gods på Østfalster.

Her blev der sat ild på en halmlade på godset, og to af godsets ansatte nåede lige akkurat ud fra en tilbygning, hvor de lå og sov.

Alene denne brand kostede i skader omkring 20 millioner kroner.

En teknisk fejl i et af politiets it-systemer gør, at måske cirka 10.000 sager ved danske domstole skal gennemgås igen. Fejlen er opstået i et program, der behandler rådata fra forskellige teleselskaber, så disse kan sammenlignes.
Disse teleoplysninger har været brugt i masser af sager, når politiet og anklagemyndigheden skulle slå fast, hvor bestemte personer befandt sig på bestemte tidspunkter. Og mange tiltalte er blevet dømt på baggrund af blandt andet disse teleoplysninger.
Fejlen menes at være opstået helt tilbage i 2012. Den blev først opdaget syv år senere, og 8. marts i år, 2019, blev den rettet.
Derfor vil Rigsadvokaten og Rigspolitiet nu gennemgå alle sager med teleoplysninger fra de seneste syv år for at se, om de er behæftet med fejl.
Derefter er det så op til anklagemyndigheden at vurdere, hvilke sager der skal genoptages.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To mænd blev dømt

Politiet havde allerede inden branden mistanke til to unge mænd fra Falster.

De blev anholdt, varetægtsfængslet og siden dømt til fem og otte års fængsel for i alt 42 forhold af brandstiftelse og tyveri af især værktøj.

I penge løb det op til 35 millioner kroner.

Mændene, der dengang var 23 og 30 år, nægtede sig skyldige. Men de blev i høj grad dømt på de teleoplysninger, som nu kan vise sig at være fejlbehæftede.

Oplysningerne viste, at de to mænd under deres natlige køreture blev registreret på telemasterne i nærheden af de enkelte brandsteder.

Oplysningerne viste også, at de var til stede på brandstederne på de tidspunkter, hvor brandene brød ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Advokat: Tyndt

Advokat Casper Andreasen, København, der var forsvarer for den ene af de tiltalte, sagde i Retten i Nykøbing i 2016, at bevisførelsen var for tynd, og han pegede blandt andet på teleoplysningerne.

Folketidende fangede i går Casper Andreasen i en pause i en retssag.

- Generelt set er det, der er kommet frem, dybt bekymrende og helt grotesk, siger han.

Han understreger dog, at man er meget tidligt i forløbet med de fejlbehæftede sager.

- Derfor kan man ikke sige, om der er sket fejl i netop halmbrændersagen fra Lolland og Falster. Vi må først vide, hvad der er op og ned, siger Casper Andreasen.

  • Den største af de påsatte halmbrande fandt sted 20. oktober 2015 på godset Skørringe på Østfalster, hvor to ansatte nåede at redde sig i sikkerhed. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang