Annonce
112

LTF-leders far forstår ikke udsmidning af lejebolig

Københavns Byret skal afgøre, om boligselskab må smide Shuaib Khans forældre ud af deres lejlighed på grund af, at sønnen er dømt for trusler. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Shuaib Khans forældre har fået opsagt lejemål på grund af sønnens kriminalitet. Torsdag er sagen i retten.

Det undrer Wallait Khan, der er far til bandelederen Shuaib Khan, at han og hustruen står til at blive smidt ud af deres lejebolig på Nørrebro.

Torsdag behandles sagen i Københavns Byret.

Retten skal beslutte, om det almene boligselskab FSB må opsige forældrenes lejlighed, da Shuaib Khan blev dømt for trusler mod en betjent, mens han havde folkeregisteradresse hos forældrene.

Faren fortæller, at han og naboerne altid har haft det godt sammen.

- Vi kender alle sammen hinanden, og der har aldrig været problemer, siger Wallait Khan.

Wallait Khan, der i øvrigt tidligere har været lokalpolitiker i København, er i retten mødt op i et mørkt jakkesæt, og han undrer sig over, at han ikke først fik en advarsel fra boligselskabet.

- Ja, det undrer mig, at jeg ikke er blevet advaret. I (FSB, red.) har slet ikke skrevet til mig, at han (Shuaib Khan, red.) ikke skal bo der, siger Wallait Khan.

Lejemålet kan opsiges, da en paragraf i Almenlejeloven siger, at et lejemål kan opsiges, hvis et medlem af husstanden bidrager til at skabe utryghed i området. Det beror dog altid på en konkret vurdering i den enkelte sag.

I retten fortæller repræsentanter for boligselskabet, at beboere i området har været bekymrede over bandekonflikten i området.

Veronica Wolthers-Petersen, der er advokat for FSB, mener, at Shuaib Khans trusler hindrer den tryghedsskabende indsats i området. Hun afviser desuden, at retten skal lægge vægt på, at der ikke har været klager over familien.

- Jeg ved ikke, om man selv ville klage over forældrene til den mest berygtede bandeleder i København.

Wallait Khan fortæller, at han og familien har boet i lejligheden på Kapelvej på Nørrebro i 34 år. Sønnen, 31-årige Shuaib Khan, bor ifølge faren kun en gang imellem i lejligheden - blandt andet fordi han har siddet i fængsel.

Lejligheden er en del af FSB's Afdeling Blågården, som omfatter området omkring Blågårds Plads.

Truslerne, der risikerer at koste forældrene deres lejebolig, blev sagt i forbindelse med en visitation af en gruppe bandefolk på netop Blågårds Plads

- Det kan godt være, at du kan huske vores ansigter, men vi kan også huske dig. Pas på din ryg, skal Shuaib Khan blandt andet have sagt til en betjent.

I Østre Landsret blev Shuaib Khan idømt to måneders fængsel for truslerne, men slap for at blive udvist. Sagen er dog havnet i Højesteret, da Rigsadvokaten vil have Shuaib Khan udvist.

Københavns Byret kommer med afgørelsen i forældrenes boligsag den 20. september.

  • Fører af vandscooter er tiltalt for to kvinders død
    Københavns Byret skal afgøre, om boligselskab må smide Shuaib Khans forældre ud af deres lejlighed på grund af, at sønnen er dømt for trusler. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem