Politiet måtte løfte et par pegefingre og skrive lidt bøder for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved Døllefjelde-Musse Marked fredag aften.
Det lokale politi har noteret sig nogle slagsmål på markedet fredag aften. Og enkelte fik en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
- En 21-årig mand fra Nykøbing var så fuld, at han ikke kunne finde ud af opføre sig ordenligt, heller ikke over for kæresten, så han blev anholdt og har fået en overnatning i detentionen i Næstved, fortæller vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters politi lørdag morgen.
Selv om der fredag aften blev festet godt igennem på markedspladsen, resulterede det dog ikke i, at nogen bilister på vejen hjem blev taget for spirituskørsel, fortæller vagtchefen.