Slog kvinde ned på parkeringsplads i Horslunde.
Et overfald på en kvinde på en parkeringsplads ved Ravnsborgskolen i Horslunde tilbage i januar blev en dyr oplevelse for en 43-årig mand fra Nordlolland.
Ved en domsmandssag ved Retten i Nykøbing F. tirsdag blev den 43-årige Kenneth Højer Christensen idømt en ubetinget fængselsstraf på tre måneders fængsel.
En kvinde blev ramt af et slag i baghovedet, så hun tabte sin telefon.
Da hun efterfølgende bøjede sig ned for at samle den op, sparkede den 43-årige kvinden på kroppen og på lænden, så hun faldt om kuld på asfalten.
Ifølge anklageskriftet tog han også fat i hendes krave og strube og førte hende hen til en bil.
Dette i sig selv var ikke tilstrækkeligt til så så lang en ubetinget fængselsstraf, men strafudmålingen skyldtes, at der var tale om en fælles straf med et tidligere voldeligt overfald, hvor Christensen havde fået en betinget dom, der nu blev udløst, så også den skal afsones.
Han var også dømt for trusler mod kvinden, men dette fandt retten ikke bevist.
Den dømte valgte at modtage dommen.