Østjyllands Politi er rykket massivt ud til en adresse i Hasselager.
Under en større aktion har politibetjente lørdag over middag anholdt en mand i Hasselager ved Aarhus, oplyser TV 2 Østjylland.
Flere betjente på stedet er bevæbnet med maskinpistoler, oplyser tvstationen.
Lørdag midt på eftermiddagen har det ikke været muligt at få en kommentar fra Østjyllands Politi.