En 43-årig mand er blevet fængslet, sigtet for at forsøge at kvæle sin fraseparerede hustru i et sommerhus i Hvide Sande.
En 43-årig mand er i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Herning blevet fængslet i fire uger, sigtet for drabsforsøg mod sin fraseparerede hustru i et sommerhus i Hvide Sande.
Ifølge politiet tog manden kvælertag på sit 42-årige offer og klemte voldsomt til.
Men ikke nok med det. Han tvang også kvinden til at indlade sig på anden kønslig omgang end samleje.
Manden, der er fra Sønderjylland, blev anholdt onsdag eftermiddag. Kvindens mareridt i sommerhuset stod på ved midnatstid den 9. juli, oplyser sagens anklager, Uffe Vilhelmsen.
/ritzau/