Annonce
112

Mand indkrævede gæld samme dag han blev løsladt

Fire unge mænd er anklaget for at opsøge restauratører, kræve beskyttelsespenge og forsøg på røveri.

En 24-årig mand brugte sin første dag som en fri mand på at indkræve gæld hos flere restauratører i Høje Taastrup.

Det forklarer han torsdag i Retten i Glostrup.

Han er - sammen med tre andre mænd - tiltalt for at have krævet beskyttelsespenge fra to restauratører og en barber. De fire nægter sig skyldige.

Den 9. april kom den 24-årige ud af fængslet efter en dom for våbenbesiddelse.

Samme dag besøgte han to restauranter i Høje Taastrup. Her skulle han hente penge for en ven, forklarer han.

- De to restauratører skylder en kammerat penge. Han beder mig snakke med dem, fordi jeg kender dem godt, siger den 24-årige i retten.

Han forklarer, at den ene restauratør skyldte mellem 30.000 og 40.000 kroner, mens den anden skyldte omkring 15.000 kroner. Og at han kunne få en del af pengene, hvis han hjalp kammeraten.

- Jeg fortæller ham (restauratøren red.) om pengene, og han siger selv, at jeg kan komme fredag, hvor han har nogle af pengene. Så giver vi hånd og aftaler at ses fredag, siger den 24-årige.

Manden, der tidligere var medlem af banden Mongols, forklarer, at han også var forbi den anden restauratør for at lave en aftale.

- Han får mit telefonnummer, og jeg beder ham ringe, når han har nogle af pengene. Det siger han okay til. Vi giver hånd, og jeg kører videre, siger han.

Den 24-årige er sammen med en 19-årig og to 18-årige tiltalt for afpresning samt forsøg på røveri.

Den 24-årige, der afgiver forklaring torsdag, har ifølge tiltalen sagt, at de "ville brænde restaurationen ned, hvis ikke (restauratøren, red.) hver måned betalte dem 5000 kroner".

I et andet tilfælde fik restauratøren at vide, at det var den 24-åriges "område", og at de havde en pistol. Også her truede de med at brænde restaurationen ned, hvis indehaveren ikke betalte, lyder det i anklageskriftet.

Senioranklager Morten Frederiksen spørger den 24-årige, om han truede med en pistol.

- Jeg er ikke komplet idiot. Jeg sad inde for at have en pistol, så jeg går ikke ud med en pistol i hånden og truer en anden, svarer han i retten.

Den 19-årige er tiltalt for en stribe forhold, der blandt andet drejer sig om indbrud, våbenlov og handel med hash.

De fire tiltalte nægter sig skyldige i anklagerne om afpresning og forsøg på røveri.

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem