Tre dommere i Københavns Byret skal behandle usædvanlig sag. PET's materiale fremlægges i lukket del.
Én gang farlig, altid farlig?
Sådan bør det ikke være, mener en mand på tålt ophold. Han beder tre dommere om at viske en grim plet væk, så han igen kan få lov til at opholde sig i Danmark.
Manden, der er turkmener med irakisk statsborgerskab, blev for 11 år siden af Justitsministeriet stemplet som en person, der er til fare for statens sikkerhed. Derfor blev den nu 51-årige udvist administrativt, og siden har han levet på tålt ophold.
Men den gamle vurdering fra 2007 bør ikke være ensbetydende med, at han stedse skal anses for at være til fare for statens sikkerhed, mener hans advokat, Gunnar Homann.
To mænd fra PET tager torsdag plads i Københavns Byret for at overvære første retsmøde i sagen, som ikke har fortilfælde. Hovedpersonen er klædt i sort jakkesæt, skinnende sorte sko og vinrød skjorte.
- Nej, siger han, da advokat Homann spørger, om han har haft kontakt med PET siden 2007. Heller ikke samtaler om radikalisering har der været.
- Nej, ingenting, svarer han.
Efterretningstjenesten mistænkte ham dengang for at være en central person i et netværk, som sendte terrorister til Irak. Næsten 30 rejste ud for at sprænge bomber, og flere omkom.
Fire gange i maj 2007 tog PET-betjentene fat i ham. De bad om oplysninger, forsøgte også at også hverve ham som kilde og gav ham 2000 kroner, har han tidligere oplyst.
Der blev ikke rejst en straffesag. Årsagen var blandt andet, at PET dermed ville blive tvunget til at afsløre fortroligt samarbejdet med andre lande.
Han har nægtet, at ord som "kartoner", "en brudgom" og "en kusse" i aflyttede samtaler er kodeord, som betyder henholdsvis terrorister, en bombe og en terroraktion.
I 2007 overtog han ifølge PET's mistanke rollen som koordinator i netværket fra en anden mand, men indstillede midlertidigt udsendelse af terrorister.
Torsdag udspørges han om kontakten til denne anden mand. De har ikke været i forbindelse i syv-otte år, lyder det. Men for nylig fik han tilfældigt øje på ham.
- Jeg så ham for halvanden måned siden på Kærshovedgård, siger han om udrejsecentret i Midtjylland. Men de har ikke talt sammen, oplyser han.
Advokat Homann mener, at PET's manglende interesse for ham i de senere år bestyrker, at han ikke længere udgør en fare for statens sikkerhed. At PET i forbindelse med andre efterforskninger siden 2007 er stødt på hans navn, er ikke nok.
På grund af retssagen har PET senest i oktober i år vurderet udlændingen, og konklusionen er uændret. I 2014 og 2015 havde han kontakt til personer med militant islamistiske holdninger. En aflytning fra december sidste år til marts i år afdækkede intet af den slags. Det må dog "antages", skriver PET, at han kan have kommunikeret på andre måder.
Justitsministeriet fastholder, at manden også i dag er til fare for statens sikkerhed. Dette skyldes primært aktiviteterne for 11 år siden, fremgår det af et processkrift i sagen.
I en lukket del af retssagen skal en særligt udpeget advokat varetage mandens interesser. Der skal ikke føres vidner. Hvornår dommerne træffes en afgørelse, vides endnu ikke.